Fakta over de tre Svarer-modeller

Tre vidt forskellige modeller danner grundlag for de videre politiske forhandlinger om CO2-afgift på landbruget. (Opdateres)
Michael Svarer fremlægger onsdag ekspertgruppens rapport om, hvordan man kan indføre en CO2-afgift på landbruget. | Foto: Jens Dresling
Michael Svarer fremlægger onsdag ekspertgruppens rapport om, hvordan man kan indføre en CO2-afgift på landbruget. | Foto: Jens Dresling
Af Dorte Stenbæk Bro og Ritzau

Landbruget står for udledning af 12,4 mio. tons CO2-ekvivalenter. Det svarer til 46 pct. af de samlede udledninger i Danmark i 2030. 

”Alle brancher og sektorer skal bidrage, hvis vi skal nå vores klimamål,” lyder det i en faktavideo, lagt ud på Skatteministeriets hjemmeside, fra ekspertudvalgets formand Michael Svarer.

Svarer-rapporten fremlægger tre modeller. Alle tre modeller lægger op til, at husdyr skal pålægges en afgift. Det samme skal ske med udledningerne af lattergas fra gødningsudbringning.

Ekspertudvalget understreger, at alle modeller har mange usikkerheder. Alle tre modeller foreslås indfases i perioden fra 2027 til 2030.

Når det gælder prisstigningerne, har gruppen taget udgangspunkt i en pakke hakket oksekød på 500 gram til 45 kroner, en pakke hakket svinekød på 500 gram til 35 kroner og en liter mælk til 13 kroner.

Model 1

”Enkleste model rent samfundsøkonomisk, men vil ramme udvalgte brancher meget hårdt. Der er risiko for at rykke produktion til udlandet,” lyder det fra Michael Svarer.

Modellen forventes at kunne reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget med 3,2 mio. tons i 2030. Til gengæld vil den koste erhvervet næsten 6 mia. kr., mens staten vil få en indtægt på anslået 1,2 mia. kr., viste Michael Svarer på pressemødet. Her vil der dog samtidig være en betydelig stigning i konkursrisikoen - især for mælkeproducenter, lød det.

Svarer-rapport understreger konsekvenser: Konkursrisiko kan stige med 25 procentpoint

Modellen indeholder en afgift på 750 kr. per ton udledt CO2-ekvivalenter.

Det svarer til, at et kilo hakket oksekød bliver ca. 4,5 kr. dyrere, mens en liter mælk og en pakke hakket grisekød hver vil stige med ca. 60 øre. 

Model 2

Her vil afgiften blive på 375 kr. per ton udledt CO2-ekvivalenter. Samtidig skal der være et betydeligt fradrag til at hjælpe landmænd med omstilling. 

Her vil CO2-reduktionen lyde på 2,8 millioner ton i 2030.

Med denne model vil prisen på et halvt kilo hakket oksekød stige med 2,3 kroner, mens både 500 gram svinekød og en liter mælk vil blive 0,3 kroner dyrere.

Model 3

Landbruget vil her blive sidestillet med virksomheder som f.eks. Aalborg Portland, der får rabat, sådan at de ikke rykker ud af Danmark. Afgiften vil her lyde på 125 kr. per kg CO2-ekvivalenter.

Her vil CO2-reduktionen være 2,6 millioner ton i 2030.

Modellen giver omfattende fradrag til at hjælpe med omstillingen - og er dermed dyrere for staten.

Med denne model vil priserne stige med cirka 1,4 kroner for en pakke hakket oksekød, mens prisstigningen vil være 0,2 kroner for 500 gram svinekød. Samme prisstigning gælder for en liter mælk.

Hvilken model, der vælges og i hvilken form, vil nu være op til forhandlinger i den såkaldte grønne trepart mellem landbruget, grønne organisationer og regeringen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også