De bærer groft sagt landmændenes skæbne i deres hænder.

Medlemmerne af den såkaldte grønne trepart, der onsdag fik den længe ventede rapport fra Svarer-udvalget med tre modeller for, hvordan landbruget kan bidrage til at reducere CO2-udslippet.

Overalt i landbrugssektoren, fra landmanden over Danish Crown til de store landbrugsorganisationer, lød skarp kritik af, at dansk landbrug og følgeerhverv vil lide store tab. De fik støtte fra flere borgerlige partier.

Ifølge kommissoriet skal treparten ”finde bredt funderede og langsigtede løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer og komme med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark bedst forvalter vores areal, natur og drikkevandsressourcer”.

Vismand: Den dyreste afgift på landbruget er billigst for resten af Danmark

Treparten, der indledte drøftelserne i januar, består ud over regeringen af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart.

En klimaafgift, som Svarer-rapporten netop har afleveret sine anbefalinger til, er en del af treparten. En samlet aftale skal til sidst vedtages politisk.

I modellen med den højeste afgift på 750 kroner per udledt ton vil afgiften medføre et permanent fald i beskæftigelsen på 8000 fuldtidspersoner. I den mellemste model med 375 kroner er det cirka 4000 arbejdspladser, og for den laveste med 125 kroner er det cirka 2000.

Sådan står parterne

Landbrugets øjne er således rettet mod, hvad der kommer ud af de næste måneders forhandlinger.

AgriWatch har lavet en gennemgang af, hvordan de forskellige parter står forud for forhandlingerne.

Regeringen: Økonomiminister Stephanie Lose (V) leder forhandlingerne, men ville onsdag ikke kommentere Svarer-modellerne konkret. Hun understregede dog, at der kommer en CO2-afgift uanset hvad.

”Vi er bare optaget af, at der stadig samlet set vil være arbejdspladser i hele landet,” sagde hun til TV2 News og tilføjede: 

”Jeg har meget stor forståelse for, at der er nogle derude, der oplever, at deres virkelighed, dagligdag, livsgrundlag og virksomhed bliver påvirket af den proces, der kommer. Vi kommer ikke til at fjerne bekymringen.”

Landbrug & Fødevarer: Formand Søren Søndergaard fastslog, at han går konstruktivt ind i de kommende forhandlinger.

”Behandlingen og diskussionen af de enkelte modeller og elementer hører til i treparten, men jeg tror, det er åbenlyst for de fleste, at en høj, ensartet afgift ikke er forenelig med regeringsgrundlaget. En sådan afgift, som pålægges selv de mest klimaeffektive landmænd, vil være i modstrid med ambitionen om at sikre arbejdspladser, konkurrenceevne og grøn omstilling af vores stærke danske fødevareproduktion,” sagde han til Ritzau.

CO2-afgift fører til færre job i landbruget trods regeringens ønsker

Danmarks Naturfredningsforening: Præsident Maria Reumert Gjerding slog fast, at hun modsat Landbrug & Fødevarer går efter størst mulig klimagevinst.

”Vores klare indtryk er, at ekspertudvalgets model 1 på 750 kr. pr ton – som i øvrigt følger afgiftsniveauet for industrien – giver den mest sikre omstillingsgevinst, leverer mest på vandmiljøet og er klart den billigste for skatteyderne og samfundet,” sagde hun til Ritzau.

Fødevareforbundet NNF: Forbundsformand Ole Wehlast skrev kort på sin Facebook-side onsdag, at han vil vente med at forholde sig til spørgsmålet om CO2-afgifter, indtil han har haft tid til at læse Svarer-rapporten.

Til AgriWatch sagde han for nogle uger siden:

”Vi er optagede af, at der findes en løsning, som vi kan leve med. Det er ikke til diskussion, om der kommer en afgift, og det støtter vi også. Men det væsentlige er, hvordan den bliver implementeret. Vi tror på, at der kommer en omstilling på den lidt længere bane. Derfor er vi optaget af, at de folk, som skal omstilles, bliver uddannet til den omstilling. Der skal være den fornødne tid til at implementere det her, så der ikke nogen er folk, der bliver forpustede og overraskede.”

Fakta over de tre Svarer-modeller

Dansk Metal: Forbundsformand Claus Jensen understregede onsdag, at der allerede er vedtaget en CO2-afgift på industrien fra 2025. Han mener derfor, at det er nødvendigt, at man lægger en høj og ensartet CO2-afgift på tværs af alle sektorer.

”Hvis landbruget ikke leverer eller får lov til at slippe for billigt, så skal man være klar over, at så kommer alle andre sektorer til at skulle betale en ekstra pris, hvis Danmark skal reducere sit CO2-udslip med 70 procent i 2030. Det vil være helt uacceptabelt. Og det vil desuden få voldsomme konsekvenser for vores miljø i Danmark og for klimaet,” sagde Claus Jensen i en pressemeddelelse.

Dansk Industri: Politisk direktør Emil Fannikke Kiær pointerede onsdag i en pressemeddelelse, at alle sektorer skal bidrage i klimakampen.

”Landbruget står over for nogle store udfordringer i klimakampen, fordi vi har med dyre og biologiske processer at gøre. Derfor skal der innovative værktøjer i brug, når vi skal skabe en bæredygtig grøn omstilling af landbruget. En CO2e-afgift er en del af løsningen, og indretter vi afgiften smart, så er jeg overbevist om, at vi kan udvikle fødevareerhvervet til at producere endnu flere grønne fødevarer, som vil komme os alle til gavn.”

Concito: Cheføkonom Torsten Hasforth roste i en pressemeddelelse onsdag ekspertgruppen for det, han betegnede som en praktisk løsning, der kan implementeres.

”Det er en pligtopgave i den grønne omstilling, at landbruget får det værktøj, der kan pege sektoren mod markant lavere udledninger. Det værktøj i form af en afgift peger ekspertgruppen klart og entydigt på. Ekspertgruppen viser, at det er muligt at indrette en klimaafgift for landbruget. Vi har ventet længe på dette tidspunkt og med ekspertgruppens rapport, er der et fagligt grundlag til at tage en beslutning”.

Kommunernes Landsforening har ikke kommenteret rapporten.