ECB-medlem mener rentebeslutning kan komme inden maj

Dyk i inflationen bringer måske en rentenedsættelse tættere på, antyder den portugisiske centralbankchef. 
Mario Centeno, chef for den portugisiske centralbank og medlem af ECB's styrelsesråd. | Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
Mario Centeno, chef for den portugisiske centralbank og medlem af ECB's styrelsesråd. | Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det er ikke skrevet i sten, at den Europæiske Centralbank, ECB, bør holde renten i ro frem til maj.

Det siger Mario Centeno, der er centralbankchef i Portugal og medlem af Den Europæiske Centralbanks (ECB) Styrelsesråd, til Econostream Media ifølge Bloomberg News.

Han skønner, at det ikke er nødvendig med fuld indsigt i lønudviklingen de kommende måneder for at sætte retningen for den førte pengepolitik, da han ikke mener, at lønningerne vil sætte yderligere pres på inflationen.

”Jeg tror ikke, at vi behøver at vente helt til maj for at tage en beslutning,” siger den portugisiske centralbankchef.

Mario Centeno siger også, at ”den seneste udvikling i inflationen og økonomien naturligvis har bragt en lempelse tættere på”, og at ECB ”hurtigere, end vi troede” kommer til at sætte renten ned.

Den portugisiske centralbankchef, der tilhører fløjen blandt de mere dueagtige embedsmænd i centralbanken, påpeger, at ”inflationen i euroområdet i december var gode nyheder”, da accelerationen i prisvæksten var ”mindre end den markedet ventede.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også