Danmark har brug for en biodiversitetslov, hvis vi skal lykkes med at vende udviklingen med mange pressede dyrearter.

Det slår Biodiversitetsrådet - en gruppe universitetsfolk, der rådgiver politikerne på området - fast i en ny rapport.

Ifølge forperson Signe Normand, professor ved Aarhus Universitet, er det en politisk beslutning, om udviklingen skal vendes.

”Hvis det er ambitionen, er det nødvendigt at beskytte og genoprette markant flere områder i Danmark,” siger hun i en pressemeddelelse.

Loven bør tage afsæt i internationale biodiversitetsmål, lyder anbefalingen.

I EU er målet, at 30 procent af arealet til lands og havs er beskyttet natur i 2030. En tredjedel skal være strengt beskyttet.

Det er fælles mål, som de enkelte lande skal bidrage til. Men rådet foreslår delmål i en national biodiversitetslov med samme satser.

”Der er ingen stærke biodiversitetsmæssige eller samfundsmæssige argumenter for, at Danmark påtager sig mindre ambitiøse mål end andre lande,” lyder det.

Aktuelt er delmålene meget langt væk.

Rådet estimerer, at 1,6 og 1,9 procent af land- og havarealet aktuelt bidrager til de internationale mål om beskyttede områder. Ingen områder er strengt beskyttede.

Regeringen har varslet en samlet lov om natur og biodiversitet. Men den er endnu ikke på plads. Og spørgsmål er, hvor langt de vil gå.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at den skal ”bidrage” til EU-målet.

Men målet i loven skal udarbejdes ”under hensyntagen til den samlede arealanvendelse i Danmark, herunder sameksistens med landbrug og udbygning af vedvarende energi”.

Loven bør ifølge rådet sikre grundbetingelserne for, at tabet af biodiversitet kan vendes til fremgang i 2030. I 2050 bør økosystemernes integritet og robusthed være genoprettet.

Den skal også indeholde et delmål for genopretning og reduktion af presfaktorer. Eksempelvis forurening fra landbruget.

”Målene er ambitiøse. Men ambitiøse mål er nødvendige, hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang i Danmark. Jo længere vi venter, jo sværere bliver det at vende tabet og genoprette vores økosystemer,” siger Signe Normand.