Det metanreducerende kosttilskud Bovaer er ikke løsningen, når danske kvægholds udledning af klimagas skal reduceres, da der endnu er for mange ubekendte faktorer i forhold til dyrevelfærden i en allerede hårdt presset sektor. 

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse.

”Konsekvenserne for køerne ved fodring med stoffer som Bovaer er ikke tilstrækkeligt belyst. Samtidig har Bovaer i flere studier nedsat foderoptaget, hvilket kan tyde på, at køerne oplever ubehag. Vi skal derfor have en undersøgelse af dyrevelfærden ved fodring med stoffet, før vi presser det ned i halsen på køerne for klimaets skyld,” udtaler Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Som tidligere beskrevet af AgriWatch, har regeringen foreslået at give et tilskud til brugen af Bovaer i danske kvæghold for at reducere branchens udledninger af klimagasser. Pulveret Bovaer har i en række studier, bl.a. udført af Arla, påvist en reducerende effekt på køers metanudledninger — helt op til 30 pct. igennem en række forsøg og under de rette forhold. 

Det er dog stadig en ganske dyr løsning at benytte Bovaer. Den eksakte pris på pulveret er ikke kendt, men ifølge Seges Innovations forventes den gennemsnitlige årspris at ligge på omtrent 900 kr. pr. ko, hvilket med en besætning på 250 køer kan løbe op i en årlig regning på mere end 200.000 kr.

Over for AgriWatch har Søren Egge Rasmussen, Enhedslistens landbrugsordfører, også udtrykt bekymring for dyrevelfærden, hvis forslaget vedtages. 

”Her har vi gøre med stof, der skal tilsættes præcist, før at det har en virkning, og det vil betyde, at der er flere dyr, der kommer på stald. Og det vil forringe dyrevelfærden,” lød det fra Søren Egge Rasmussen. 

Ret fokus mod plantemaden

Også Dyrenes Beskyttelse peger på, Bovaer-tiltaget kan betyde, at færre køer vil komme på græs, hvilket vil forringe dyrevelfærd og -sundhed. 

Britta Riis mener ikke, at husdyrproduktionen er det rette sted at sætte ind i jagten på udledningsreduktioner i landbruget. 

”Landbruget skal bidrage til reduktionen af klimagasser på lige fod med andre industrier, men husdyrene er allerede voldsomt pressede på grund af årtiers effektivisering. Fl har den ekstreme intensivering af æglægningen medført, at fire ud af fem høns har brud på brystbenene. I svinestalden dør rekordmange pattegrise på grund af ekstrem avl, og søer får mavesår som følge af effektiviseret fodring. De skal ikke presses yderligere,” udtaler direktøren.

I stedet mener hun, at løsningen er en omstilling til plantebaseret produktion. 

”Bidraget til løsningen af klimakrisen, øget biodiversitet og velvære for dyrene går hånd i hånd, hvis landbruget satser på plantebaserede fødevarer,” lyder det fra Britta Riis.