Partier vil give FE lov til at eftersøge sms'er fra Mette F.

FE har ikke lovhjemmel til at benytte en tilsyneladende oplagt metode til at finde sms’er i Minksagen.
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Ritzau

Flere partier i Folketinget vil give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mulighed for at genskabe sms’er, som aldrig blev fundet frem i Minksagen.

De Konservative vil ifølge B.T. fremsætte et beslutningsforslag, som både Liberal Alliance og Enhedslisten støtter, om at tjenesten får mulighed for at finde data i det statslige wi-fi-netværk.

”Vi vil anmode om, at det bliver behandlet inden sommerferien. Jeg håber på regeringens opbakning. Vi skylder både minkavlerne og resten af Danmark at få det hurtigt stemt igennem,” siger retsordfører Mai Mercado (K).

Det omhandler sms-beskeder fra statsminister Mette Frederiksen (S) og fire andre personer tæt på sagen om aflivningen af mink i vinteren 2020.

Forsvarsministeriet og Justitsministeriet meddelte dengang, at det ikke var muligt at finde sms’erne frem, blandt andet var der på telefonerne slået en funktion til, så beskeder slettes efter en kortere periode.

I en pressemeddelelse 7. december 2021 skrev FE:

”FE kan på det foreliggende grundlag ikke pege på yderligere undersøgelser, som kunne være iværksat for at fremfinde og eventuelt genskabe de pågældende beskeder.”

Men FE kunne reelt gøre noget, som tjeneste ikke gør, fordi den ikke har lovhjemmel til det. Og det er det, som De Konservative nu vil fremsætte et beslutningsforslag om.

Flere partier i oppositionen kritiserer, at de ikke vidste, at FE havde begrænsede muligheder for at eftersøge de pågældende beskeder.

”Vi skulle være oplyst, at FE ikke var blevet anmodet om at genskabe beskederne, og at de ikke havde hjemmel til det. Hvis vi havde vidst det, havde vi hurtigst muligt skaffet den hjemmel,” siger Ole Birk Olesen (LA), som er medlem af Granskningsudvalget, til B.T.

Han vil have igangsat arbejdet med at give FE den nødvendige lovhjemmel nu.

På et lukket samråd skulle daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) ifølge et talepapir havde sagt, at FE ikke havde lovhjemmel til at se efter indholdsdata i den konkrete sag.

Det har ingen af dem, B.T. har talt med, som var til stede på det lukkede møde, dog fanget.

”Så skal man jo sidde og lytte virkelig godt med og spørge ind til, hvad hver enkelt sætning betyder,” siger Mai Mercado.

Den fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), vil undersøge sagen. Det konstaterer han i et skriftligt svar til B.T.

”På baggrund af de oplysninger, som B.T. har forelagt for mig som fungerende forsvarsminister, vil jeg nu se på, hvad der er op og ned i denne sag, og hvad baggrunden er for, at man svarede, som man gjorde.”

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også