Efter krigens udbrud, etablerede man i Litauen hurtigt en aftale om såkaldte solidaritetsbaner, der skulle sikre, at mængder af ukrainsk korn kunne sendes ud på verdensmarkederne ad alternative ruter, men virkeligheden har vist sig ikke at leve op til forventningerne. 

Jyllands-Posten skriver, at det litauiske jernbaneselskab LTG Cargo sidste år transporterede 84.000 ton landbrugsprodukter til havne ved Østersøen, hvor forventningen var et ton.

Fordi Litauen ikke deler en grænse med Ukraine, skal varerne, før de kan nå havne ved Østersøen, først igennem Polen, og de grænseovergange medfører besvær og ekstra omkostninger, ligesom infrastrukturen i landene endnu halter efter, og samtidig har det vist sig at være langt dyrere end forventet.

”Når krigen slutter, vil Sortehavet igen blive den dominerende eksportrute,” siger Mykola Moroz, der er chef for det ukrainske koordineringsråd for logistik i landbruget.