Tyrkisk minister tror på forlængelse af kornaftale
Onsdag åbnede den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusogluop, op for, at kornaftalen mellem Ukraine og Vesten muligvis bliver forlænget. Det skriver Reuters onsdag eftermiddag.
Aftalen giver Ukraine mulighed for at handle med korn i Vesten trods krigen mellem Rusland og Ukraine.
Tidligere har der været uenighed om, hvor lang tid den nuværende aftale løber. Rusland hævder, at den løber til 18. maj, mens Ukraine og FN mener, den løber 60 dage længere. En uenighed AgriWatch tidligere har skrevet om.
Men nu ser det ud til, at aftalen kan bliver forlænget med to måneder, på trods af at Rusland tidligere har meldt ud, at aftalen ikke bliver forlænget.
”Jeg tror, vi kan få en aftale om at forlænge aftalen i mindst to måneder mere,” siger Mevlut Cavusoglu efter et besøg i Moskva, til officielle repræsentanter fra Rusland, Ukraine, Tyrkiet og FN, der er samlet i Istanbul for at drøfte en forlængelse af aftalen.
Drøftelserne fortsætter torsdag, skriver Reuters.
Relaterede artikler:
Rusland: Sortehavsaftalen tilgodeser kun Ukraine
For abonnenter