AgriWatch

Klimarådet imødekommer landbrugets kritik: Foreslår todelt afgift

En afgift på landbrugets udledninger er nødvendig, mener klimarådets formand. Rådet foreslår en afgift, som ikke alene rammer danske fødevarer, men også udenlandske - og i sidste ende forbrugeren.

"Vi foreslår, at en afgift skal give markedsmæssige incitamenter til, at forbrugerne forskyder deres forbrug i retningen af plantebaserede produkter," siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Landbruget skal ligesom resten af samfundet omstille sig og producere mere klimavenligt.

Sådan er virkeligheden, mener Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet. Men en kommende CO2-afgift skal ikke kun ramme danske landmænd - den skal deles med forbrugere, lyder det nu fra rådet.

”Hele pointen med en drivhusgafgift er, at det skal kunne betale sig for landmanden at omstille sig fra en animalsk produktion til mere plantebaserede produktioner,” siger formanden.

Det skal derfor være dyrere at producere og købe animalske fødevarer, mens prisen på plantebaserede madvarer skal være billigere i forhold til de mere klimaskadelige, ifølge Klimarådet.

Rådet foreslår nu, at en klimaafgift skal pålægges både danske og udenlandske produkter, ligesom der skal tilføjes en forbrugsafgift.

”En drivhusgasafgift skal hæve priserne på det, der forurener - i det her tilfælde på kød og mælk. Derfor har vi foreslået, at afgiften ikke nødvendigvis lægges på produktionen, men også forbruget,” siger Peter Møllgaard.

"Hvis vi skal til at beskatte landbruget, skal grundlaget være ordentligt."

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet

Under valgkampen blev det flere gange understreget af flere partier, at en afgift på landbruget ikke måtte resultere i højere priser på eksempelvis oksekød. Det mener Klimarådet, at det bør.

Men en forbrugsafgift skal også ramme fødevarer produceret i udlandet, ikke kun danske.

Forslaget fra Klimarådet skal sikre, at danskproducerede varer ikke er dårligere stillet end udenlandske i køledisken. Det forsøger dermed at imødekomme landbrugets kritik i forhold til, at dansk landbrug får en ringere, global konkurrenceevne med en klimaafgift.

Et problem, flere topchefer i store fødevarevirksomheder, har advaret kraftigt om.

Arlas topchef om CO2-afgift: Politikere bør hjælpe og ikke straffe landbruget

Foreslår bundfradrag

Efterspørgslen på plantebaserede fødevarer følger dog ikke med de politiske ambitioner om, at danskerne skal erstatte animalske produkter med ærtefars og soyadrik.

Giver det så mening at omlægge produktionen i Danmark til mere plantebaseret, når efterspørgslen ikke er stor - men der omvendt er et øget forbrug af animalske produkter?

”Vi foreslår, at en afgift skal give nogle markedsmæssige incitamenter til at forbrugerne forskyder deres forbrug i retningen af plantebaserede produkter, fordi det bliver relativt billigere - mens det som udleder meget CO2, altså f.eks. røde bøffer, bliver dyrere,” siger Peter Møllgaard.

Klimarådet er fortaler for en ensartet afgift på landbruget - hvis man deler den op i to, som du skitserer her, kan man vel ikke betragte det som ensartet?

”Det kan diskuteres. Vi foreslår, at man laver en drivhusgasafgift og et bundfradrag, så vi mindsker CO2-lækage. Vi forstår problematikken med, at hvis vi lægger en entydig afgift på landbruget, er der risiko for, at produktionen og dermed udledningerne flytter til udlandet,” siger han.

Et bundfradrag er et samlet beløb, som landmanden årligt er fritaget for at betale skat eller afgift af. Et ønske som store dele af landbruget har givet udtryk for er nødvendigt, når det gælder klimaafgifter.

Politisk modvilje

Peter Møllgaard er dog ikke sikker på, at det er politisk realistisk med et bundfradrag, som Klimarådet foreslår.

”Det virker som om, at politikerne vælger en anden vej. Det kan vi se på den anden drivhusgasafgift, der allerede er pålagt andre sektorer, hvor det er en blanding af en drivhusgasafgift og et tilskud,” siger han.

Formanden henviser til den grønne skattereform, som regeringen præsenterede i april, hvor det gjaldt det en ensartet CO2-afgift på industrien.

Grøn skattereform med mere ensartet beskatning præsenteres onsdag

"Et beskatningsgrundlag behøver ikke være perfekt. Man kan godt arbejde med nogle approksimationer."

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet

Størstedelen af Folketingets partier har under valgkampen varslet en CO2-afgift på landbruget som den næste sektor, men afventer Svarer-udvalgets rapport, der skal kortlægge, hvordan en sådan afgift kan se ud.

Valg udskyder længe ventet rapport om ny klimaafgift til vejtransporten

Dertil afventer man de såkaldte bedriftsregnskaber. De beregninger er ifølge Peter Møllgaard en forudsætning for at bestemme størrelsen af en klimaafgift.

”Bedriftsregnskaberne skal vise, hvor udledningerne stammer fra på en bedrift, og det skal lægge fundamentet for afgiften. Hvis vi skal til at beskatte landbruget, skal grundlaget være ordentligt,” siger han men tilføjer:

”Et beskatningsgrundlag behøver ikke være perfekt. Man kan godt arbejde med nogle approksimationer. Det gør vi også inden for andre beskatningstyper. Hvis man beskatter for CO2-udledning fra gas og olie, så sidder der ikke en lille måler, men der bliver det beregnet ud fra, hvad gas og olie normalt udleder - det samme kan man gøre i udledninger fra landbruget.”

Peter Møllgaard mener, at man godt kan begynde at regne på en CO2-afgift og samtidig udvikle bedriftsregnskaberne over tid, så de bliver endnu mere retvisende, jo bedre data man får.

Mere fra AgriWatch

L&F i svar til DLG: Det, I beder om, findes ikke

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer kan ikke umiddelbart imødekomme DLG’s ønske om et ændret medlemskab. Det, som grovvarekoncernen har ønsket, er ikke på hylderne, lyder det. Dermed skal der træffes et valg inden nytår.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch