Overblik: Hvilke partier er for og imod en CO2-afgift på landbruget

Mens der er bred enighed i rød blok om, at landbrugets biologiske processer skal pålægges en CO2-afgift, splitter spørgsmålet i højere grad partierne i blå blok.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
af ritzau og emma lauridsen

Både Alternativet, Enhedslisten, Fire Grønne, SF, Radikale og Socialdemokratiet ønsker at indføre en CO2-afgift på landbruget.

Senest har Liberal Alliance tilsluttet sig Venstres udmelding om, at de ønsker en CO2-afgift på landbruget. Partierne betinger sig dog af, af afgiften indrettes på en måde, så den sker i samarbejde med landbruget.

Derudover må afgiften ikke sende arbejdspladser ud af landet eller lukke den danske fødevareproduktion.

Venstre har to betingelser for en CO2-afgift - og vil frede animalsk produktion

Konservative ønsker også at indføre en CO2-afgift på landbruget, når et nedsat ekspertudvalg har peget på, hvordan det bedst kan gøres. Den samme rapport henviser samtlige partier til, når de spørges ind til, hvordan afgiften i så fald skal lyde.

Ekspertudvalget kommer efter planen med deres anbefalinger i starten af 2023, har formand for ekspertgruppen, Michael Svarer, sagt til AgriWatch.

Ingen partierne, der er for en afgift, har dog meldt ud, hvor høj afgiften skal være, hvornår den skal implementeres eller hvordan den skal udformes.

Valg udskyder længe ventet rapport om klimaafgift til næste år

Dansk Folkeparti er i i udgangspunktet imod en CO2-afgift på landbruget. Partiet ønsker i stedet en bindende aftale om CO2-reduktion. Lever landbruget ikke op til de bindende aftaler, er DF villige til i fremtiden at indføre en CO2-afgift på landbruget.

Danmarksdemokraterne har derimod direkte afvist ideen om at indføre en CO2-afgift på landbruget. Det samme har Nye Borgerlige, som mener, at en afgift vil være skævvridende for Danmarks konkurrenceevne.

Moderaterne har begrundet, at de er imod en CO2-afgift på de biologiske processer, fordi Danmark således vil være det eneste land, som indfører en sådan afgift.

I Danmark tegner landbruget sig ifølge Energistyrelsen for omkring en tredjedel af den samlede CO2-udledning.

Uenighed om CO2-afgift på landbruget i blå blok

Størstedelen af danskerne vil have særlig afgift på landbruget: Kan flytte stemmer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også