Landbruget må holde vejret året ud og mere til, inden en ekspertgruppes anbefalinger til en ensartet CO2-afgift for landbruget er klar.

Det skyldes udskrivelsen af valget, som statsminister Mette Frederiksen gjorde den 5. oktober. Derved stopper embedsværket sit arbejde på politiske tiltag, indtil der er nedsat en ny regering.

Derfor bliver den grønne skattereforms ekspertgruppes anden delrapport udskudt, ligesom det var tilfældet for den første delrapport.

”Det er ikke realistisk, at rapporten er klar inden årsskiftet,” lyder det fra professor Michael Svarer, der er formand for ekspertgruppen.

Mette Frederiksen varsler klima-afgift for landbruget

Rapporten var ellers bebudet til at komme i løbet af dette efterår, men lader nu vente på sig i måneder endnu, uden Michael Svarer ønsker at være mere konkret.

Først skal en ny regering nedsættes, og herefter skal regeringen tage stilling til, om kommissoriet skal fortsætte, justeres eller lukkes. Set i lyset af, at der var bred opbakning politisk til klimalov og grøn skattereform, er formanden ikke bange for, at rapporten vil blive aflyst.

”Får vi det samme kommissorium, kan vi fortsætte, hvor vi slap,” siger Michael Svarer.

Ekspertgruppen fremlagde tidligere på året sin første delrapport om en ensartet CO2-afgift i den øvrige del af dansk industri. Den anden del af rapporten vil kun omhandle en sådan afgift i landbrugssektoren.

Afgiften har været en varm kartoffel, hvor linjerne har været trukket hårdt op. Flere grønne organisationer og røde partier har ønsket en CO2-afgift for at sætte skub i sektorens reduktion af klimagasser.

Omvendt kalder landbrugets organisationer og en række blå partier det for en afvikling af landbruget, hvis en CO2-afgift i sektoren skulle blive en realitet.

Kompliceret rapport

Michael Svarer ønsker ikke at kommentere på det arbejde, som ekspertgruppen har lagt i rapporten indtil videre.

Dog påpeger han, at det er et kompliceret område at beregne en CO2-afgift i.

”Først og fremmest er der en usikkerhed i at opgøre udledningerne. Samtidig er der en stor kompleksitet i forhold til, hvordan man sammentænker et afgiftssystem EU’s landbrugsstøttesystem (CAP’en),” siger Michael Svarer og fortsætter:

”Dels er der støtte til at drive landbrug og en stor del af de midler går til grønne tiltag. De afgifter, man laver, skal motivere til grøn omstilling, men det kan godt gå i clinch med nogen af de initiativer, der allerede er. Spørgsmålet er, hvordan man sikrer en hensigtsmæssigt brug af CAP-midlerne samtidig med, at man får klare reguleringer med i landbruget.”

Samtidig er der en række andre hensyn at tage så som landmændenes rentabilitet og sandsynligheden for finansiel ustabilitet, påpeger Michael Svarer.

Da Mette Frederiksen holdt sin åbningstale for Folketinget varslede hun regeringens ønske om, at landbruget skal pålægges en CO2-afgift.

”Vi skal beskytte det danske guld. Vores rene drikkevand. Indføre en CO2-afgift i landbruget. Skabe en helt grøn indenrigsluftfart. Og producere meget mere vedvarende energi”, lød det i statsministerens tale.