LUXEMBOURG – Når danske landmænd i de kommende år skal indstille sig på nye klimaafgifter, er en ting sikkert:

”Det, de skal tage med, er at vi gerne vil gøre det på en hensynsfuld og klog måde – og i dialog med de eksperter, der er på dette område,” fastslår landbrugsminister Rasmus Prehn (S).

Løftet falder sent mandag eftermiddag i forbindelse med et møde mellem EU’s landbrugsministre i Luxembourg. Samtidig kommer det få døgn efter, at Socialdemokratiet lancerede et nyt, omfattende klima-udspil, som bl.a. varsler nye, uspecificerede CO2-afgifter for dansk landbrug.

Selv peger ministeren på, at de kommende regler dog ikke kun vil bære en hæmsko for de danske bedrifter: Gennem etableringen af en kommende klimafond, specifikt rettet mod landbruget, vil de danske landmænd fremover kunne hente støtte til både innovation, udvikling og den grønne omstilling.

”Det er også noget, som bliver efterspurgt i landbruget, hvor de siger, lad os få nogle gulerødder, der kan trække os i den grønne retning,” siger ministeren og understreger, at der ikke er nogen tvivl om, at landbruget et dedikeret til at rykke i en grønnere retning.

Den kommende CO2-afgift vil derfor også give et nyt incitament til at få sat gang i den grønne dagsorden.

”Der er nok nogle, som vil være skeptiske overfor afgiften,” erkender Prehn og uddyber:

”Omvendt, så er det et ekstra incitament til at gøre noget - og ovenikøbet er der så også en direkte omstilling til landbruget, som gør, at man kan støtte noget af den grønne omstilling, som landbruget allerede er meget committed til.”

Allerede nu høster den grundlæggende præmis for Prehns og regeringens forslag dog hård kritik. Tusinder kan nemlig potentielt være på vej med arbejdsløshed, har Landbrug & Fødevarer anført.

Uafklaret vej mod farezonen

Socialdemokratiets nye klimaudspil indebærer ikke en konkret afgiftsmodel. Den er endnu under udarbejdelse, hvor partiet afventer anbefalingerne fra en ekspertgruppe.

Pengene skal bl.a. reinvesteres i den danske landbrugssektor, hvor man gennem en ny ”klimafond” forventer at poste et ukendt milliardbeløb i en ”grøn og klimavenlig omstilling” af erhvervet.

Valg udskyder længe ventet rapport om klimaafgift til næste år

Det er uklart, hvornår regeringens ekspertgruppe præcis er klart med sine anbefalinger. Gruppens formand, professor ved Institut for Økonomi, Michael Svarer, oplyste tidligere til AgriWatch, at arbejdet realistisk set forventes afrapporteret i 2023.

Allerede nu har afgiften dog mødt hård kritik fra bl.a. Landbrug & Fødevarer, hvor formand Søren Søndergaard over for Ritzau har spået planen til at koste ”tusinde af arbejdspladser” i landdistrikterne.

”Ikke kun i landbruget, men på slagterierne og mejerierne,” sagde Søndergaard til nyhedsbreauet.

Fredag uddybede formanden, at tiltaget samtidig lod til at gå imod et af Socialdemokratiets overordnede budskaber i den verserende valgkamp: Fødevarerne må ikke blive dyrere.

”Man kan ikke sige, at vi skal have afgiften, men spaghetti med kødsovs må ikke blive dyrere. Jeg kan ikke se, hvordan den CO2-afgift skal se ud, hvis det ikke må gøre danske fødevarerne dyrere,” sagde Søren Søndergaard til AgriWatch.

Formand i L&F: Landbruget bliver brugt som politisk trick i valgkampen

Skru ned for ”dommedagsprofetien”

I Luxembourg giver landbrugsminister Rasmus Prehn ikke meget for Søren Søndergaards kritik.

Selv henviser han over for AgriWatch til, at landbrugets plads i den kommende klima-plan – herunder en kommende CO2-afgift – vil kommer til at blive defineret, hvor branchen er med på råd.

”Jeg synes, at Søren Søndergaard og Landbrug & Fødevarer skal skrue lidt ned for dommedagsprofetierne, indtil de rent faktisk har set, hvad ekspertgruppen kommer med af konkrete forslag,” siger han og uddyber:

”Det vil jo være med behørige hensyn og dialog med landbruget. Det vil være for netop at sikre den stærke visionære ambitiøse grønne omstilling, som også selv landbruget er optaget af.”

Hvordan kan det blive hensynsfyldt og på en måde, der ikke skader landbruget, når du samtidig siger, at I ikke har kunnet fremlagt en plan endnu?

”Det kommer til at styrke landbruget dette her,” fastslår Rasmus Prehn.

”Det er jo det, som vi har set gang på gang, at når vi har ambitioner på dette område, så får vi et stærkere landbrug.”

Selv henviser ministeren til forløbet omkring efterårets landbrugsaftale. Her lød der også skepsis fra Landbrug & Fødevarers kontorer på Axelborg, bemærker han.

”Det var de meget bekymrede for, hvad ville det ende med? Men så lavede vi faktisk noget, som de var rigtig glade for, og som var bredt funderet i Folketinget,” siger han.