Den advarsel, som departementschef Barbara Bertelsen har fået onsdag, har reelt ingen betydning. Det vurderer professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze.

”Det er en slags betinget frakendelse af kørekortet. Hun kan stadig køre bil. I det lidt mere uformelle karrieresystem vil en advarsel som den her være en karrierestopper, men hun er jo øverst på karrierestigen,” siger han.

En advarsel er den mildeste sanktion, som en embedsmand kan tildeles ved en tjenesteforseelse.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav departementschefen i Statsministeriet en advarsel på baggrund af hendes indblanding i beslutningen om at aflive alle mink i 2020. En beslutning, som der ikke var det nødvendige lovgrundlag for.

Michael Gøtze fortæller, at han tolker afgørelsen for Barbara Bertelsen som en fremskyndelse af processen.

”Sagen slutter her, og det vil nogen jo sige, er godt nyt for hende, for så skal vi ikke tale mere om det,” siger han.

Ud over Barbara Bertelsen fik også Johan Legarth, der er departementschef i Justitsministeriet, en irettesættelse af justitsminister Mattias Tesfaye (S). En irettesættelse er ét trin mere alvorligt end en advarsel.

Henrik Studsgaard, der er departementschef i Miljøministeriet, er blevet fritaget fra tjeneste. Det samme er rigspolitichef Thorkild Fogde. Det betyder, at sagen ikke er afgjort endnu.

At hjemsende embedsmænd er den mest normale måde at undersøge sager på. Men det er usædvanligt, at så mange højtstående embedsmænd oplever konsekvenser, vurderer Michael Gøtze.

”Det er det, der er interessant ved Minksagen. Der har været så mange kokke i køkkenet. Man har koordineret så meget, samarbejdet og krisestyret på tværs,” siger han.

Han siger, at det er en lidt ny måde at rydde op i embedsmænd på, at man uddeler løftede pegefingre i form af en advarsel og en irettesættelse.

”Men jeg vil mene, man i en vis forstand holder sig inden for skiven. Omvendt kan alt diskuteres, da det netop er vurderinger,” siger Michael Gøtze.