Første skib med ukrainsk korn sejler mandag morgen

Klokken 7.30 dansk tid sejler det første skib med ukrainsk korn fra havnen i Odesa, oplyser Tyrkiet.
Foto: PR / J. Lauritzen
Foto: PR / J. Lauritzen
af ritzau

Mandag morgen dansk tid ser det langt om længe ud til, at Ukraine igen kan genoptage sin eksport af korn via Sortehavet.

Det første skib med ukrainsk korn forlader havnen i Odesa mandag klokken 7.30 dansk tid.

Det oplyser det tyrkiske forsvarsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

”Fragtskibet ”Razoni”, der sejler under sierraleonsk flag og er ladet med majs, forlader havnen i Odesa med kurs mod Libanon klokken 8.30 (7.30 dansk tid, red.),” lyder det fra ministeriet.

Andre skibe vil derefter sejle ”langs de maritime korridorer”, fordi ”procedurerne er afsluttet”, lyder det videre fra ministeriet.

Den ventede korneksport fra Ukraine bliver fulgt med stor spænding fra omverdenen.

Ukraine er normalt blandt verdens største eksportører af korn. Men landet har siden den russiske invasion ligget inde med mange ton korn, som det ikke har kunnet eksportere, fordi havnene er blevet blokeret af Rusland.

Tyrkiet udtaler sig om sagen, fordi landet har ageret mægler i FN-aftalen mellem Rusland og Ukraine, der handler om at lade skibe eksportere de store mængder korn, som har hobet sig op på lagre i Ukraine under krigen mod Rusland.

Korneksporten fra Ukraine har stort set ligget stille, siden Rusland invaderede landet for over fem måneder siden.

Den 22. juli blev der indgået en aftale mellem Rusland og Ukraine samt Tyrkiet og FN om at genoptage eksporten. Parterne har etableret et fælles koordinationscenter i Istanbul i Tyrkiet, som overvåger, at alt forløber som aftalt.

Aftalen har skabt håb om at undgå en fødevarekrise i flere af de lande, som normalt importerer især hvede fra Ukraine.

Aftale møder stor kritik fra handelsselskaber: Ingen garanti for eksport af korn

Kurven er knækket: Prisen på korn rasler ned

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også