AgriWatch

Minister: Øget husdyrproduktion skyldes forventning om bedre bytteforhold

Landbrug- og fødevareministeren forventer en øget husdyrproduktion i Danmark på grund af bedre bytteforhold for svineproducenter, hvilket vil medføre udvidelser af produktionen.

Foto: Jens Dresling

Gunstige bytteforhold forventes at øge husdyrproduktionen.

Sådan lød begrundelsen for, hvorfor Energistyrelsens nye fremskrivning af dansk landbrug, forudser en stigning i bestanden af særligt malkekvæg - og dermed også udledning af drivhusgasser.

Det har fået Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg til at stille Rasmus Prehn (S), ministeren for fødevarer og landbrug, et spørgsmål om netop de klimafremskrivninger.

Udledninger fra landbruget vil stige - stik modsat regeringens klimamål

Udvalget spørger, om ministeren kan oplyse om grundlaget og forudsætningerne for at fremskrivningen forventer flere landbrugsdyr i fremtiden - set i lyset af udviklingen i antal landbrugsdyr over de seneste fem år.

Rasmus Prehn (S) svarer dertil, det er korrekt, at antallet af husdyr forventes at stige frem mod 2030

”Når der i landbrugsfremskrivningen fra 2022 forventes en øget husdyrproduktion skyldes det primært, at for produktionen af små- og slagtegrise forventes det, at bytteforholdet fortsætter med at være positivt, hvilket giver anledning til udvidelse af produktionen,” skriver han.

”Det skyldes bl.a., at afrikansk svinepest på den kortebane påvirker afregningspriserne på danske varer positivt.”

”Derudover skyldes det, at prisen på mælk forventes at være stigende på lang sigt grundet en højere global efterspørgsel og stigende priser på mejeriprodukter som følge heraf. Dette medfører, at de danske malkekvægsproducenter forventes at øge produktionen.”

”Som følge af den stigende mælkeproduktion forventes antallet af øvrige kvæg at stige, idet flere malkekøer naturligt vil give flere kalve,” lyder det i ministersvaret.

Landbrugets udledninger skal opgøres på bedriftsniveau: Flere forskere melder sig

Dertil skriver han, at med aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug er der fastsat klimamål for, at landbrugets drivhusgasudledninger skal reduceres med 55 pct. til 65 pct. i forhold til udledningen i 1990.

Klimafremskrivningen viser, at landbruget vil kunne nå 55 pct.-reduktion, når udviklingstiltagene i landbrugsaftalen medregnes. Det er aftalt, at aftaleparterne bag landbrugsaftalen skal evaluere indsatsen i forligskredsen i forbindelse med genbesøget i 2023/2024.

Formand: Et ”for højt dyretryk” kan reduceres med ny teknologi

Vismand anbefaler at pålægge landbruget CO2-afgift på 1000 kroner per ton

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch