”Ukraine-krisen afslører det faktum, at vores nuværende måder at producere og forbruge fødevarer på er uholdbare og uretfærdige.”

”Som svar bør vi styrke – og ikke opgive – transformationen til et sundt, retfærdigt og miljøvenligt fødevaresystem.”

Sådan indleder over 180 forskere et åbent brev, der kommer, efter flere EU-politikere åbnede for at sætte dele af den grønne omstilling af landbruget på pause. ifølge Videnskab.dk.

EU besluttede ellers for to år siden for en fælles strategi, der skal gøre medlemslandenes landbrug grønnere, mere miljøvenlige og mindre klimabelastende. Den kaldes også Farm-to-Fork-strategien.

Krigen forsinker EU’s bæredygtige landbrugsplaner

Efterfølgende har et flertal i EU-Ministerrådet så besluttet, at medlemslandene skal kunne dyrke afgrøder på ellers braklagt jord, der var taget ud af produktion og ikke må opdyrkes eller afgræsses.

Den politiske beslutning kommer i kølvandet på den fødevarekrise, der er under opsejling, efter at Rusland har invaderet Ukraine og fået prisen på hvede til at skyde i vejret. De to lande producerer tilsammen 30 procent af verdens hvede og bliver omtalt som ’verdens brødkurv’.

For at sikre, at Europa kan producere tilstrækkeligt korn til fattige lande og til husdyrproduktionen, er det nødvendigt igen at inddrage et større areal til landbrug, lyder argumentet fra EU.

Men løsningen på en fødevarekrise er ikke at sende et større areal under ploven og dermed skrinlægge dele af de grønne ambitioner, da vi allerede kan producere nok mad, advarer forskerne i det åbne brev:

”Global fødevareusikkerhed er ikke forårsaget af mangel på fødevareforsyning. Det er forårsaget af ulige fordeling. Der er mere end nok mad til at brødføde verden, også nu under denne krig. Men korn bliver fodret til dyr, brugt som biobrændstof eller spildt i stedet for at brødføde sultne mennesker,” siger professor i klimaforandringer og medforfatter Sabine Gabrysch fra Postdam Insititute for Climate Impact Research i forbindelse med det åbne brev, ifølge Videnskab.dk.

EU sløjfer ordningen med braklagt jord

I stedet for at omlægge mere jord til landbrug peger forskerne bag brevet på andre veje at gå:

Vi skal i højere grad accelerere omstillingen til en klimavenlig og sundere diæt. Det indebærer, at vi skruer ned for de animalske produkter og op for at dyrke planteprotein, så vi bruger det nuværende areal til at dyrke mad til mennesker, som forskerne formulerer det.

Omtrent en tredjedel af de globale kalorier bruges nemlig til at fodre dyr. Men, argumenterer forskerne, hvis vi mæsker os i flere planteproteiner, kan det være med til at tage noget af trykket på den globale efterspørgsel på hvede, blandt andet fordi det kan reducere behovet for foderproduktion.

Forskerne bag brevet peger samtidig på, at man kan øge produktionen af bælgfrugter (for eksempel ærter, bønner og lupin), dels fordi er spækfyldte med proteiner, og dels fordi de kan reducere behovet for intensiv gødning.

Og man bør ligeledes finde metoder til at nedbringe brugen af gødning, som Europa i stor stil importerer fra Rusland, der er en af verdens største eksportører.

EU åbner ekstra milliardkasse til landbruget

Lektor Christian Bugge Henriksen har læst det åbne brev og har også svært ved at se, at det vil batte det store at dyrke korn på de danske brakmarker, som EU har lagt op til, da markerne fylder meget lidt af det samlede landbrugsareal:

”Det vil have en meget lille betydning at bruge de her jorde som omlægning til foder. De er taget ud af hensyn til miljøet, men også fordi det er nogle af de jorde, som har det laveste produktionspotentiale,” siger Christian Bugge Henriksen, der er lektor på Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Her kommer vi heller ikke udenom, at vi som forbrugere har et ansvar, og der er nødt til at ske en global omstilling:

”Landbruget producerer det, forbrugerne efterspørger, så her kan man gøre meget og skrue ned for sit kødforbrug,” uddyber Christian Bugge Henriksen og tilføjer:

”Det handler ikke om, at vi alle sammen skal være veganere, men vi kan alle gøre noget for at mindske presset på den globale fødevaresikkerhed ved at spise noget mindre kød. Der er allerede en god grund til at gøre det af hensyn til klimaet og vores sundhed, som de nye kostråd for eksempel viser.”