Landbrugets drivhusgasudledninger fylder meget i det samlede billede, og i de kommende år bliver sektorens andel større ifølge fremskrivninger.

Ifølge Morten Boje Hviid, direktør i Landbrug & Fødevarer med ansvar for erhvervspolitik, bæredygtighed og EU, er der dog behov for en større anerkendelse flere steder i samfundet om, at det kræver store ressourcer at få reduceret landbrugets klimaudledninger.

Det siger han til Berlingske.

”Ligesom folk tit siger, at vi har en historisk klimakrise, så har vi altså også en historisk udfordring med at finde løsninger. Og jeg bliver ærgerlig, når det så bliver set som en negligering eller en dårlig undskyldning. Det synes jeg er unfair, for landbruget vil gerne omstille sig, men der skal også være en respekt for, at det er en svær opgave,” siger han.

I efteråret landede så den nationale landbrugsaftale, der sætter kursen for landbrugspolitikken frem mod 2030, hvor partierne blev enige om et bindende reduktionsmål på 55-65 pct. i 2030 ift. 1990-udledningen, hvilket svarer til en reduktion på 6,1-8,0 millioner ton.

Vismand ønsker CO2-afgift i landbruget: Vil skabe incitament for ny teknologi

Spørgsmålet om landbrugets lækage splitter økonomer