Nyt millionbeløb tilføres omlægning af landbrugsjord

Med endnu et millionbeløb skal flere projekter om multifunktionel jordfordeling, hvor landbrugsjord f.eks. forvandles til skov, realiseres.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ordningen for multifunktionel jordfordeling får tilført 20 mio. kr. ekstra i 2022.

På den måde kan kommuner og andre myndigheder få hjælp til at få ca. 4.000 hektar landbrugsjord til at skifte hænder, lyder det i en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen.

Mere end hver 10. kommune har allerede kastet sig ud i et projekt, hvor landbrugsjord forvandles til skov eller et vådområde, byttes med andre landmænd for en mere effektiv landbrugsdrift.

I multifunktionel jordfordeling kan der både være et lavbundsprojekt til gavn for klimaet, bedre forhold for dyr og planter og en bedre fordeling af landbrugsjorden blandt lokalområdets landmænd, så de for eksempel ikke skal køre så langt mellem deres marker, lyder det.

Penge til 5-6 projekter

Forventningen er, at de ekstra 20 mio. kr. vil kunne give jordfordeling til 5-6 nye projekter.

”Jeg er utrolig glad for, at vi nu får muligheden for at hjælpe endnu flere ambitiøse projekter med at blive til virkelighed. For borgerne kan det betyde, at der bliver rejst mere skov, oprettet naturstier eller tiltag mod oversvømmelser,” siger Frank Kargo, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Det er folketingspartierne bag landbrugsaftalen, som har besluttet at tilføre ordningen 20 mio. kr. ekstra, så endnu flere natur- og klimaprojekter kan blive realiseret.

Det bliver muligt at søge om multifunktionel jordfordeling fra den 15. marts og igen den 15. september 2022.

Mæglere tvivler på lavbunds-prishop: Mest af alt mærker vi bare usikkerhed

Ekstra millioner til landbrugsaftalen: Flere penge til klimaomstilling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også