AgriWatch

En stribe forbudte pesticider får dispensation i Danmark

Det er ”langt ude”, at Miljøstyrelsen har givet 15 dispensationer af pesticider, mener Danmarks Naturfredningsforening. Miljøministeren afviser kritikken.

Miljøminister Lea Wermelin (S) | Foto: Jonathan Damslund

En række pesticider, der i EU er stemplet som forbudte, har fået dispensation til at blive benyttet i Danmark.

Det skriver det undersøgende medie Danwatch.

Miljøstyrelsen har i alt fået 15 ansøgninger om dispensation af otte forskellige pesticider, og de har godkendt alle. Det bliver mødt med kritik af Danmarks Naturfredningsforening.

“Det er så langt ude, at der bliver søgt som 15 dispensationer og givet 15 dispensationer, og at der ikke er et eneste tidspunkt, hvor Miljøstyrelsen stopper op og overvejer, at der må være en grund til, at de er forbudt”, siger Rikke Lundsgaard, seniorrådgiver i landbrugspolitik i Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøminister Lea Wermelin (S) oplyser, hun har tillid til Miljøstyrelsens vurderinger.

”Det er helt klart, at et stof kun kan få dispensation i Danmark, hvis den helt konkrete måde, stoffet skal bruges på, vurderes som sikker. Det skal være en faglig vurdering, om der kan gives dispensation. Der er indført en skærpet praksis i forhold til om, der kan gives dispensationer, hvilket flugter med en ny EU-vejledning, så jeg forventer klart, at der ikke gives en eneste dispensation, hvor der reelt findes alternativer, eller hvor der er tvivl om, hvorvidt det er sikkert,” skriver hun til Danwatch.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch