Femte udbrud af fugleinfluenza i australske fjerkræbesætninger

I den australske delstat Victoria er der påvist fem udbrud af fugleinfluenza af forskellige varianter.
Fugleinfluenza spreder sig i store dele af verden. | Foto: René Schütze
Fugleinfluenza spreder sig i store dele af verden. | Foto: René Schütze
AF RITZAU

Et femte udbrud af højpatogen fugleinfluenza er fundet i fjerkræbesætninger nær den australske storby Melbourne.

Det oplyser regeringen i delstaten Victoria i Australien på sin hjemmeside fredag.

Udbruddet af fugleinfluenza af varianten H7N3 er påvist nær tre andre fjerkræbesætninger i byen Meredith, hvor der også er påvist fugleinfluenza af samme variant indenfor de seneste uger.

Myndighederne påpeger, at det nye udbrud ikke er uventet.

En femte fjerkræfarm nær byen Terang i delstaten Victoria har haft et udbrud af en anden variant - H7N9.

Ingen af de to varianter er den samme som den, der har smittet malkekvægbesætninger i ni delstater i USA.

Her er der tale om varianten H5N1. Den har også smittet tre mennesker i de amerikanske delstater Michigan og Texas.

Myndighederne i Victoria oplyser, at de fem farme er sat i karantæne, og at alle fjerkræ vil blive aflivet.

Mere end en halv million æglæggende fugle er eller vil blive aflivet som følge af udbruddene, som begyndte i sidste måned.

Før det seneste udbrud har Australien haft ni udbrud af højpatogen fugleinfluenza siden 1976. Alle disse er ifølge den australske regering hurtigt blevet tøjlet og slået ned.

De australske myndigheder understreger, at der ikke er nogen risiko forbundet med at spise æg og fjerkræ.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også