Endnu en person bekræftes smittet med fugleinfluenza i USA

Myndighed understreger, at risiko for udbredt smitte er lav. Smitte mellem mennesker er ikke registreret.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Af Ritzau

Det andet tilfælde af fugleinfluenza registreret i USA blandt mennesker er bekræftet. Smitten er registreret hos en person i delstaten Michigan, der arbejder med malkekvæg.

Det har landets center for fødevarekontrol og forebyggelse (CDC) oplyst onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

CDC understreger, at risikoen for udbredt smitte er lav. Smitte mellem mennesker er endnu ikke registreret.

40 personer er ifølge CDC blevet testet siden marts. Første tilfælde blandt mennesker blev registreret hos en person i delstaten Texas i april. Personen arbejdede ligesom den nyligt smittede med malkekvæg.

Begge smittede har berettet om symptomer relateret til øjnene, oplyser CDC. Personen smittet i Michigan var ramt af milde symptomer og er kommet ovenpå igen.

Virusset blev først registreret blandt kvæg på en farm i marts. En undertype af fugleinfluenzavirus er siden fundet hos besætninger af malkekvæg i seks amerikanske stater, har Statens Serum Institut tidligere oplyst i en pressemeddelelse.

Det er usædvanligt, at køer bliver smittet med den form for virus. Derfor følger Dansk Veterinær Konsortium udviklingen nøje, lød det i den forbindelse.

Fugleinfluenza vurderes på nuværende tidspunkt ikke til at være til stor fare for den generelle folkesundhed, oplyste Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i slutningen af april.

Den seneste tid har også budt på hyppigere spredning af fugleinfluenza-underarten H5N1 blandt arter som geder og køer. Virusset udgør dog en lav risiko for folkesundheden, lyder det fra WHO.

Hos personer, der er i kontakt med inficerede fugle eller dyr, er risikoen for at blive smittet dog lav til middel ifølge WHO.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også