Historisk lav arbejdsløshed: ”Europæisk økonomi lægger an til blød landing”

Det er godt nyt for dansk eksport, lyder det i en kommentar.
Europæisk økonomi lander blødt, og det er vigtigt for danske virksomheder. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Europæisk økonomi lander blødt, og det er vigtigt for danske virksomheder. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Arbejdsløsheden i euroområdet faldt overraskende i april, og meget tyder på, at europæisk økonomi har kurs mod en blød landing.

Det vurderer cheføkonom Erik Bjørsted fra Dansk Metal efter nye arbejdsløshedstal fra Eurostat torsdag.

Arbejdsløshedsprocenten er opgjort til 6,4 pct., mens ledigheden i måneden før lå på 6,5 pct. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet en uændret arbejdsløshed på 6,5 pct.

I hele Europa opgøres arbejdsløsheden i april til 6,0 pct.

”Selvom væksten har hostet og harket i Europa, har arbejdsløsheden holdt sig på et historisk lavt niveau. Samtidig er inflationen så meget under kontrol, at renten snart kan blive sat ned. Europæisk økonomi lægger derfor an til en blød landing ovenpå energikrisen og prisernes himmelflugt,” skriver cheføkonom Erik Bjørsted fra Dansk Metal i en kommentar til tallene.

Han tilføjer, at da Europa er et meget vigtigt eksportmarked for de danske virksomheder, så vil det være godt, hvis europæisk økonomi lander blødt. Seks ud af ti danske eksportjob er således afhængige af eksporten til EU’s indre marked, påpeger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også