Tonsvis af sukkerroer er blevet ødelagt af regn og frost

Der er ikke meget, der er gået sukkerroeproducenternes vej, fortæller vognmand.
Vand i massevis har gjort det svært at være landmand i det forgangne år. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Vand i massevis har gjort det svært at være landmand i det forgangne år. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Det har været et rigtig udfordrende år for producenterne af sukkerroer.

Regn og hård frost har gjort høsten svær, og hos Dalmose Vognmandsforretning på Sydvestsjælland har marts og april stået på optagning af frostskadede roer, der køres til biogasanlæg.

Kenneth Woodham, der er ansvarlig for roeafdelingen hos Dalmose Vognmandsforretning, forklarer til Effektivt Landbrug, at han ikke har oplevet noget lignende i de 18 år, han har arbejdet med roer.

Hos vognmandsforretningen har man kørt i alt 7.500 tons frostskadede sukkerroer til biogas.

”Der var ikke meget, der gik let sidste år. Det startede allerede under såningen, hvor vejret ikke tillod os at køre mange dage i træk. Så vi håber at få flere tørvejrsdage i træk i denne omgang. Når det bare kører derudaf, kan vi så 250 hektar om dagen,” fortæller Kenneth Woodham til Effektivt Landbrug.

I januar fortalte Nordic Sugar til TV2, at alle roerne på dette tidspunkt normalt var hentet op af jorden. Men omkring en tiendedel af den anslåede roehøst stod på markerne. Op mod 100.000 tons risikerede at gå til spilde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også