Bæredygtigt Landbrug hyrer Venstres tidligere pressechef

Landbrugsorganisationen har været i vælten den senere tid. Som rådgiver har den fået en tidligere pressechef i Venstre.
Generalforsamling i Bæredygtigt Landbrug i februar. | Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Generalforsamling i Bæredygtigt Landbrug i februar. | Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Organisationen Bæredygtigt Landbrug har tilknyttet Mikkel Faurholdt som ekstern konsulent. 

Det oplyser han til Fagbladet Journalisten, hvor han fortæller, at han har været tilknyttet siden slutningen af sidste år. 

Mikkel Faurholdt har tidlige været pressechef for Venstre under Anders Fogh Rasmussen og særlig rådgiver for Thor Petersen, da han var finansminister.

Bæredygtigt Landbrug har den seneste tid trukket store overskrifter, efter at der ved dets generalforsamling var flere medlemmer, som ifølge formand Peter Kiær udtrykte ”sig fuldstændig skævt og brugte ord, som ikke har nogen som helst dækning i foreningen.”

Ved mødet var professor Michael Svarer inviteret til at tale om det netop fremlagte udspil til en klimaafgift på landbruget. 

Over for Journalisten fortæller Mikkel Faurholdt, at han hjælper Bæredygtigt Landbrug ”med politisk rådgivning og politisk dialog.”

Han ønsker dog ikke at uddybe nærmere, hvad dette dækker over. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også