Landbrug & Fødevarer tror ikke på de beregninger, ekspertgruppen bag en ny CO2-afgift på landbruget har lagt frem.

Det siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i organisationen, til DR.

”Der mener vi simpelthen ikke, at de beregninger, at de er rigtige. Derfor siger vi bare, lad os tage Svarer-rapporten som partsindlæg, og vi har også vores beregninger på de her ting, og så vi må finde en løsning.”

I sidste uge kunne en ekspertgruppe med økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer i spidsen præsentere tre modeller for, hvordan landbrugets udledninger af drivhusgasser kan nedbringes med en afgift.

Eksperterne præsenterede tre modeller med et niveau på henholdsvis 750 kroner per ton CO2, 375 kroner per ton CO2 og 125 kroner per ton CO2.

Det vil medføre en nedgang i den animalske produktion, som vil betyde en reduktion i udledningen af drivhusgas fra landbruget, så 70-procentsmålsætningen i 2030 kan nås.

Hertil følger færre arbejdspladser i landbruget.

Den højeste afgift ville betyde en nedgang i beskæftigelsen på 8000 fuldtidspersoner, mens den laveste afgift ville betyde et fald på 2000 fuldtidspersoner.

I den samlede danske beskæftigelse er det små justeringer, bemærkede ekspertgruppen og pegede på, at 800.000 skifter job hvert år.

Den udlægning er viceformanden for Landbrug & Fødevarer stærkt uenig i, og Thor Gunnar Kofoed kalder det ”farligt” at følge anbefalingerne.

Michael Svarer, formand for ekspertgruppen, synes ikke, at de præsenterede modeller er farlige for Danmark.

Han imødekommer kritik af beregningerne bag modellerne.

”Jeg synes, det er helt fint at stille spørgsmålstegn ved de beregninger, der kommer ud af vores modeller. Det, vi prøver at gøre, er at gøre opmærksom på usikkerhederne. Vi har gjort det, som vi som fagpersoner mener er den bedste måde at gøre det på og baseret vores viden på den videnskabelige litteratur, som er tilgængelig,” siger han til DR.