Bank sætter klimamål for kunder i landbruget

Nordea er en betydelig långiver i landbrugssektoren og vil nu sætte krav til sine kunder om at nedbringe CO2-udledninger. (Rettet) 
Morten Riget, landbrugsdirektør i Nordea. | Foto: Nordea/pr
Morten Riget, landbrugsdirektør i Nordea. | Foto: Nordea/pr

Nordea sætter nu konkrete mål for sine landbrugskunder og forventer, at også de bidrager til bankens samlede målsætning om at reducere CO2-udledningerne betydeligt. 

Det oplyser Nordea i en pressemeddelelse. 

”Det er vigtigt for os at understøtte vores kunder i den bæredygtig omstilling. Vi tror på, at vi ved at gå i dialog med vores kunder og støtte deres overgang gennem finansiering og rådgivning kan reducere deres klimapåvirkning og fremskynde overgangen til en CO2-neutral og bæredygtig økonomi,” udtaler landbrugsdirektør Morten Riget. 

Nordeas mål for landbrugssektoren i Danmark er en reduktion på mellem 45 og 55 pct. i 2030 målt op imod 2021-udledninger. Regeringens mål for sektoren som helhed er en reduktion på mellem 55 og 65 pct. i 2030. 

Nordeas målsætning dækker kun kundernes direkte og indirekte udledninger, de såkaldte scope 1 og 2 udledninger, men altså ikke scope 3, som er udledninger forbundet med værdikæden. 

For at nå i mål, vil Nordea bl.a. arbejde med klimascreening, porteføljesammensætning samt ”støtte” til landmænd, der skal foretage grønne investeringer. 

”Landbrugssektoren spiller en vigtig rolle i at nå globale klimamål og i at sætte andre sektorer i stand til at mindske deres udledninger. Vi arbejder i Nordea systematisk med modtagelse og bearbejdning af vores landbrugskunders CO2-data for endnu bedre at forstå deres meget komplekse udledningsudfordringer og for at kvalificere vores dialog om mulige reduktioner,” udtaler Morten Riget. 

Nordea er en betydelig långiver i landbruget og har udlån for knap 40 mia. kr. i sektoren. 

(Rettet 20/10: Det fremgår nu tydeligt, at målsætningen om en reduktion på 45-55 pct. gælder Nordeas danske landbrugskunder. På tværs af Norden er målsætningen 40-50 pct.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også