Tidligere landboformand er investor bag ung planteavler

Var det ikke for erfaren investor, ville ung landmand kun have haft råd til ”lidt hobby-landbrug,” lyder det.
Når ung landmand snart kan gennemføre sin først høst i eget regi, skyldes det, at han fik en erfaren landmand og investor ombord, fortæller han. Arkivfoto. | Foto: Jens Dresling
Når ung landmand snart kan gennemføre sin først høst i eget regi, skyldes det, at han fik en erfaren landmand og investor ombord, fortæller han. Arkivfoto. | Foto: Jens Dresling

At 27-årige Christian Vinther Jakobsen snart kan hente sin første høst i hus fra 450 hektar planteavlsbrug, skyldes især en erfaren landmand, der gik ind som investor.

Det tilskriver den unge landmand bag den nystiftede virksomhed CS Agro i hvert fald i et interview i Skive Folkeblads trykte udgave.

Han henvendte sig nemlig til sin tidligere arbejdsgiver Sven Agergaard, tidligere formand for Herning- Ikast Landboforening og rådgivningsvirksomheden Sagro, med et forslag om et samarbejde.

”Vi brugte omkring et år på at klargøre virksomheden. Det er dyrt, når man ikke overtager landbruget fra andre, men skal starte fra bunden. Bare det at anskaffe jord er ekstremt dyrt, for alle er jo ude efter det - om det er til landbrug, vindmøller eller solceller. Man skal lægge en masse penge ved start-stregen, som man så kan håbe på at tjene ind igen. Derfor er jeg taknemmelig for Svens investering, for uden den havde der kun været penge nok til lidt hobby-landbrug, som jeg kunne have prøvet at udvide de næste 15 år,” fortæller Christian Vinther Jakobsen.

Han ejer ifølge interviewet 51 pct, mens investor Sven Agergaard ejer 49 pct. af CS Agro, der ligger syd for Herning og dyrker 450 hektar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også