Folketingsmedlem åbner for at se på lovgivning omkring jordejere

Erling Bonnesen (V) afviser, at liberaliseringen er et problem, men er åben for at evaluere på lovgivningen for at sikre et bedre overblik over jordejere i Danmark. 
Erling Bonnesen i dialog med Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Arkivfoto. | Foto: Jens Dresling
Erling Bonnesen i dialog med Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Arkivfoto. | Foto: Jens Dresling

Det er problematisk, at lovgivningen omkring hvem, der kan købe jord i Danmark, er så liberal, som den er efter en lovændring i 2015, for det betyder, at man ikke reelt set ved hvem, der ejer den danske landbrugsjord. 

Det fortæller Kirstine Rysbjerg, medieansvarlig for koalitionen Hvem Ejer Jorden i radioprogrammet P1 Morgen. 

Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen, der i sin tid var med til at vedtage liberaliseringen, påpeger, at lige så vel som f.eks. udenlandske bønder og selskaber køber jord i Danmark, går det også den anden vej, men alligevel bør lovgivningen revideres i det kommende folketingsår for at sikre, at den nødvendige viden er på plads. 

”Noget ved man, og vi har ikke sat klappen for øjet, for vi har fulgt det overordnet. Der har ikke været tale om en dramatisk udvikling hidtil, men de sidste par år er der sket en stigning, så nu er meget naturligt at få set på det, men det går begge veje, og det handler også om, at vi kan følge de strukturelle udviklinger, der er nødvendige for at vi stadigvæk kan sikre en fødevareproduktion. Det er altafgørende,” siger Erling Bonnesen i P1 Morgen. 

Som en positiv effekt at liberaliseringen, fremhæver Bonnesen bl.a. pensionskassernes investeringer i landbrugsjord og bedrifter. 

Rift om den danske muld

Det er efterhånden velkendt, at der er rift om den danske landbrugsjord. Selvom antallet af bedrifter i Danmark falder, er mængden af dyrket jord nogenlunde konstant — hvilket tyder på konsolidering på markedet og færre, men større spillere. 

2022 bød på færre bedrifter men lidt flere hektar landbrugsjord

Det gælder naturligvis danske storbønder, der køber op, men også at investeringsselskaber rykker ind. Som for nyligt beskrevet af AgriWatch, står Renewable Energy Partnerships med bagmændende i Novo Holdings, Sampension og European Energy i ryggen, klar til at investere op mod 1,5 mia. kr. i dansk landbrugsjord til energiprojekter. 

Novo-ejet selskab købte jord for 200 mio. kr. sidste år: Vil investere yderligere i år

Også det tysk-ejede Terra Estate Danica, har igennem de seneste seks år opbygget en portefølje på 1700 hektar, ligesom Sundmark Farms, der har et hollandsk pensionsselskab i ryggen, samlet ejer jord for 245 mio. kr.

Endnu et tysk-ejet selskab, Dansk Demetra, er på ganske kort tid blevet en af Danmarks største jordbesiddere. Selskabet, der investere på vegne af et tysk forsikringsselskab, har købt jord for over 800 mio. kr. de sidste fem år. 

Tysk-ejet selskab købte landbrug for kvart milliard sidste år: Er nu en af landets største jordbesiddere

Udviklingen har fået bl.a. den danske landmand, investor og energiudvikler Søren Rasmussen op af stolen. Han frygter, at man nærmer sig en jordboble på grund af intens konkurrence om landbrugsjorden. 

”Både for energi- og landbrugsmarkedet er det, der sker lige nu, slet ikke godt. Det kan få store konsekvenser,” fortalte han for nylig.

Energiudvikler frygter ny jordboble: ”Markedet er gået i selvsving”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også