USAs galoperende gæld kan ramme dansk eksport

For første gang siden 2011 har USAs kreditværdighed taget et alvorligt slag i form af en nedjustering. Kan gå ud over landbrugseksporten.
Foto: SAUL LOEB/AFP / AFP
Foto: SAUL LOEB/AFP / AFP
af ritzau og emma lauridsen

Nedjusteringen af USAs kreditværdighed er historisk og bør ses som et stort hak i tuden på den amerikanske økonomi. Det mener Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv.

”En vedvarende politisk konflikt om gældsloftet har simpelthen svækket tilliden til forvaltningen af finanspolitikken i USA,” skriver han i en kommentar.

Det er kreditvurderingsbureauet Fitch, der sammen med Moody’s og S&P udgør de tre store kreditvurderingsbureauer, som har nedjusteret sin tillid til USAs tilbagebetalingsevne. Det er første gang siden 2011, at USA’s kreditværdighed er blevet nedjusteret.

En kreditvurdering fra en af de tre store kreditvurderingsbureauer er en vurdering af eksempelvis et lands kreditværdighed. Den vurderes typisk ud fra økonomiske oplysninger og historik for at bestemme, hvor sandsynligt det er, at de vil være i stand til at tilbagebetale gæld. Med andre ord, hvor tæt er landet på at gå statsbankerot.

Direktør: Ny klimapakke rummer flere eksportmuligheder for dansk agroindustri

Med landbrugsbriller er USA et voksende marked, og derfor kan det også få betydning for blandt andet agroindustrien. Claus Hermansen, der er direktør i Dansk Agroindustri, har tidligere udtalt til AgriWatch, at USA som marked vokser år for år.

”USA bliver et vigtigere og vigtigere marked for dansk agroindustri og er et voksende marked. Især når landets lovgivning inden for miljø- og klimapolitik minder mere og mere om de danske, så bliver vores grønne løsninger interessante,” lød fra fra Claus Hermansen sidste år.

I de første fem måneder af 2022 rundede fødevareklyngens eksport til USA 3,2 mia. kr., mens eksporten sidste år var lavere og endte på 2,5 mia. kr. i samme periode. 

Sidste år var USA det 9. største eksportmarked for den danske fødevareklynge, og landet købte således for 7 mia. kr. varer fra den samlede klynge i 2021. Det svarer til, at USA står for cirka fire procent af den samlede eksport fra dansk landbrug- og fødevareindustri.

Periode med lavere vækst kan ramme eksporten

Tore Stramer mener, at nedjusteringen er bekymrende set med danske briller.

”I øjeblikket er USA vores største eksportmarked. Alene i 2022 var Danmarks eksport til USA på 289 milliarder kroner, hvilket svarer til 15 procent af Danmarks eksport. Bliver USA ramt af en længere periode med lavvækst og galoperende gæld, vil det desværre ramme den danske eksport og jobvækst,” vurderer han.

Han understreger, at man skal være påpasselig med at overdrive konsekvenserne af nedjusteringen. Ikke desto mindre er den en kedelig påmindelse om, at USA oplever enorme økonomiske udfordringer i øjeblikket, lyder det videre.

”Gældsbyrden i USA er tiltaget markant over de seneste ti år og er tilmed accelereret yderligere i forbindelse med coronaepidemien. Det er en udvikling, der har potentiale til at svække den økonomiske stabilitet og dermed vækstpotentialet i USA,” skriver cheføkonomen.

Den amerikanske regering optager regelmæssigt gæld for at kunne betale sine forpligtelser og holde landet kørende. Derfor skal loven for, hvor meget gæld den må optage, også regelmæssigt opdateres. Det skete sidst i juni, da gældsloftet blev suspenderet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også