Kapitalfonden Erhvervsinvest overtager den formelle rolle som investeringsrådgiver i selskabet tidligere kendt som Dansk Farmland, der nu er blevet til Erhvervsinvest Farmland. 

Dermed sender AP Pension kontrollen med landbrugsinvesteringer for næsten 700 mio. kroner videre. En række investeringer i landbrug, der aldrig blev så stort for pensionsselskabet som man oprindeligt ønskede, men som vakte betydelig opsigt og noget nær ramaskrig, da ambitionen om at erhverve og drive landbrug blev lanceret tilbage i 2013.

Med det følger også et farvel til både direktion og bestyrelse, der alle må se sig erstattet af selskabet EIK Farmland Aps, der dækker over kapitalfonden Erhvervsinvests ledende partner, Thomas Marstrand. 

Det er dog mest af alt teknikaliteter som led i den aftale, Erhvervsinvest og AP Pension har indgået, fastslår han. 

”AP Pension er stadig investor i Farmland, og det ændres der ikke på, selvom Erhvervsinvest overtager administrationen,” siger Thomas Marstrand. 

Kapitalfondspartnere medinvesterer

Foruden administrationen, investerer Erhvervsinvest også og får ”en mindre ejerandel” i Farmland i forbindelse med indtrædelsen, hvor Thomas Marstrand og de øvrige partnere i Erhvervsinvest selv lægger penge i selskabet. Han ønsker ikke at oplyse noget om investeringens størrelse. 

Ud over et eventuelt afkast på investeringen i fremtiden, får kapitalfonden en indtægt på selve administrationsaftalen — præcis som det plejer at gælde i sådanne aftaler.

AgriWatch har talt med Dansk Farmlands hidtidige bestyrelsesformand Povl Fritzner samt også nu tidligere direktør Hans Christian Jørgensen, der hidtil har stået i spidsen for den praktiske administration af købte landbrug og screening af potentielle opkøb.

Ingen af dem ønsker at kommentere, hvad der er sket i selskaberne, andet end at de bekræfter, at de er trådt ud.

Thomas Marstrand fortæller dog, at Povl Fritzner, Lars Langhoff og AP Pensions ejendomsdirektør Peter Olsson, der udgjorde den tidligere bestyrelse, indtræder i et advisory board, der skal hjælpe kapitalfonden med at træffe beslutninger om fremtidige investeringer. 

Det vakte markant opsigt, da AP Pension i 2013 stiftede selskabet Dansk Farmland med det formål at investere i landbrug. 

Kritikerne frygtede, at AP Pensions mange pensionsmidler ville sætte landmænd skakmat, når det gjaldt om at købe jord og landbrugsbedrifter — og at det meget berømmede selveje i erhvervet ville gå tabt. Fra fortalere lød det derimod, at erhvervet stod over for et massivt behov for at få kapital ind - og at landbruget ikke selv kunne løfte problematikken med generationsskifte fra et stort antal ældre landmænd til en ny generation. 

De første år fik AP Pension købt et mindre antal bedrifter og de oprindelige 500 mio. kr. kom i arbejde. I 2015 blev beløbet, som AP Pension kunne købe landbrug for, yderligere hævet med 700 mio. kr. Dette beløb har Dansk Farmland dog ikke været i nærheden af at investere for. 

Ifølge det seneste regnskab var der kapitalandele, tilgodehavender og udlån for næsten 700 mio. kr. i selskabet Dansk Farmland i 2022. Selskabet ejer 12 datterselskaber, der driver landbrug på en række bedrifter. 

Modellen ændrer sig ikke

Forretningsmodellen i Dansk Farmland, nu Erhvervsinvest Farmland, går på, at selskabet køber bedriften og at landmanden så forpagter sig ind mod en årlig husleje. 

Til at starte med var AP Pensions afkastkrav fra investeringerne i jord og bygninger på henholdsvis 5,2 og 6,5 pct. Efter et par års drift — og også en række konkurser blandt forpagterne — måtte AP Pension dog nedjustere afkastkravet.

Selv ejer landmanden dyr og maskiner. Han får også det løbende overskud fra selve driften af ejendommen. Efter ti års drift har landmanden forkøbsret på ejendommen - med en 20 pct. ”rabat” på den stigning, der kan have været i jordpriserne. Hvis jordprisen derimod er faldet, er det pensionsselskabet, der skulle tage tabet. Den første tiårige kontrakt mellem forpagter og Dansk Farmland udløber efter AgriWatchs oplysninger næste år.

Thomas Marstrand fortæller, at den model ikke står til at ændre sig under Erhvervsinvests administration.

”Aftalerne og vilkårene står ikke til at ændre sig, men vi kommer til at stå for udviklingen af porteføljen, ligesom det kan være, at der opstår nye investeringsmuligheder,” siger Thomas Marstrand. 

AP Pension har i dag købt landbrug med i alt 13 forpagtere, heraf har flere dog flere driftsenheder..

Ingen nye opkøb i horisonten

Det står dog ikke lige for med opkøbe nye bedrifter og putte dem under Farmland-paraplyen. 

”I første omgang har vi fokus på at videreudvikle den nuværende portefølje,” siger han. 

Han ønsker ikke at kommentere på de enkelte udviklings- og investeringsplaner for landbrugene, men fortæller, at det eksempelvis kunne være en udvidelse af produktionen eller tilkøb af mere jord på det enkelte bedrift. Han fastslår dog også, at det ikke drejer sig om jorden eller andre eller det enkelte bedrift, men rettere at Erhvervsinvest ser landbruget og fødevareproduktion over en bred kam som solid og mindre konjunkturfølsom investering. 

”Vi kan godt lide investeringer, der er stabile på den lange bane, og det er jo også derfor, vi har investeret i virksomheder med tilknytning til landbruget tidligere. Det er noget, der altid er brug for,” siger Thomas Marstrand. 

Kapitalfonden ejer bl.a. selskaberne Bogballe og Bredal, der for nyligt blev sammenlagt af fonden, og som begge producerer gødningsspredere, samt maskinproducenten Agrometer.