Sagro får nyt formandspar

En ny næstformand og formand er fundet i rådgivningsvirksomheden Sagro. Den nye formand sidder samtidig for bordenden af landboforeningen Jysk Landbrug.
H.C. Gæmelke og Anders Nørgård. Pressefoto
H.C. Gæmelke og Anders Nørgård. Pressefoto

Fredag valgte Sagro ny formand og næstformand på rådgivningsvirksomhedens bestyrelsesmøde.

Det bliver fremover H.C. Gæmelke, som også er formand for landboforeningen Jysk Landbrug, fremgår det af en pressemeddelelse.

”Med mig som formand skal vi i Sagro fortsætte det, som vi er gode til, som er at skabe merværdi for landmændene med innovation og topklasse-rådgivning. Det er vigtigt, så landmændene fortsat har de bedste rammer for at skabe sig det gode liv. Det kræver helhedsorienteret rådgivning, hvor vi kommer hele vejen rundt om driften af gårdene – også på energiområdet,” udtaler H.C. Gæmelke.

H.C. Gæmelke var før næstformand for rådgivningsselskabet, og derfor skulle der også findes en ny til den post. Det bliver således Anders Nørgård fra Holstebro Struer Landboforening.

”Vi kender hinanden rigtig godt, og vi vil det samme med Sagro. Vi har tilmed haft meget ens forløb i vores respektive landboforeninger, så jeg glæder mig utroligt meget til det fortsatte samarbejde. For fødevareproduktionen vil over de næste 10 år flytte sig mere, end den har gjort de foregående 40,” udtaler Anders Nørgård. 

H.C. Gæmelke er 40 år og Anders Nørgård 39 år. 

H.C. Gæmelke driver en gård med seks ansatte, 500 søer og full-lineproduktion af 17.000 slagtesvin hvert år. Dertil hører 620 hektar med foder, raps og frø. 

Anders Nørgårds bedrift tæller fem ansatte, 900 malkekøer og 500 ha mesd græs og majs, og Derudover har han eget biogasanlæg. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også