Landbruget har fået næstflest ukrainske flygtninge i job

Flere end 1000 ukrainske flygtninge har fået job i branchegruppen landbrug, skovbrug og fiskeri, viser nye tal fra april. 
Arkivfoto. | Foto: Erik Jepsen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Arkivfoto. | Foto: Erik Jepsen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

1.220 borgere, der er flygtet fra Ukraine, har fået job i landbrug, skovbrug og fiskeri.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, fremgår det af en pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer. Det er kun branchegruppen rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, der har ansat flere ukrainske flygtninge.

Færre end forventet: Få ukrainske flygtninge lander i landbruget

I alt er 7.716 personer med ophold efter særloven for ukrainske flygtninge kommet i beskæftigelse siden marts 2022 på tværs af 18 branchegrupper. 

Landbrug, skovbrug og fiskeri står dermed for ca. 16 procent af den samlede beskæftigelse, hvilket svarer til, at mere end hver sjette beskæftiget flygtning er ansat i branchen, fremgår det af meddelelsen.

”Det er positivt, at så mange ukrainske flygtninge er kommet i beskæftigelse i Danmark. Og i L&F er vi da også stolte af, at landbruget bidrager med mange jobs,” udtaler Lone Andersen, viceformand i L&F.

En undersøgelse fra Udlændinge- og integrationsministeriet i februar 2023 viser, at mere end hver tredje ukrainer ønsker at blive i Danmark, når krigen er slut. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler