Hollandsk kødkoncern får sænket kreditværdighed

Stigende svinepriser betyder, at et forsikringsselskab nu sænker kreditværdigheden for Vion. Selskabet fastholder dog, at det fortsat opfylder sine forpligtelser. 
Slagterikoncernen Vion får sænket sin kreditværdig af et forsikringsselskab som konsekvens af stigende svinepriser. | Foto: Peter Hove Olesen
Slagterikoncernen Vion får sænket sin kreditværdig af et forsikringsselskab som konsekvens af stigende svinepriser. | Foto: Peter Hove Olesen

Den hollandske slagterikoncern Vion mærker nu konsekvensen af de stigende svinepriser, som øger risikoen for ikke at modtage betaling, og derfor falder Vions kreditværdighed efter at et kreditforsikringsselskab for koncernens leverandører har sænket sin grænse. 

Det skriver det hollandske medie Boerderij, der også fortæller, at Vion har bekræftet informationen i en meddelelse. 

Vion oplyser her, at selskabet fortsat opfylder sine betalingsforpligtelser på trods af de stigende købspriser på svin i Holland, og det bekræftet også af Bernd Terhalle, der er direktør for producentfællesskabet for kvalitetskvæg i Hümmling, og som oplyser, at hans forening har modtaget rettidig betaling fra Vion. 

Andre tyske og hollandske Vion-leverandører har ikke ønsket at kommentere. Erfaringen i Tyskland er imidlertid, at det er sværere at forsikre kredit for svineleverancer, skriver mediet. 

Kreditværdighed er en vurdering af en virksomheds evne til at tilbagebetale gæld i fremtiden — altså en vurdering af risikoen for, at virksomheden ikke kan tilbagebetale sit lån eller sin gæld til tiden. Kreditvurderinger bygger på faktorer såsom virksomhedens indtjening, betalingshistorik og gældsniveau. En lav kreditværdighed indikerer, at man antager, at der er en større risiko for, at virksomheden ikke kan tilbagebetale sin gæld.

Vion har tidligere søgt at øge sin tilstedeværelse på det tyske marked, bl.a. med opkøbet af kreaturhandleren Hausner. Vion driver slagterier i Holland, Belgien og Tyskland, men har hovedkontor i hollandske Boxtel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også