Dagene efter den russiske invasion af Ukraine kimede Vittus Bernlows telefon konstant.

I den anden ende af røret var der landmænd med ukrainske ansatte, der ville rejse hjem for at forsvare sit land mod invasionsmagten.

”Jeg tænkte, hvordan pokker gør vi det her, for de skal ikke hjem - de skal hjælpe de flygtninge, der kommer til Danmark,” siger Vittus Bernlow, der er teamleder for HR og Rekruttering i rådgivningsselskabet Agri Nord.

”Vi holdt et netværksmøde i Agri Nord, og så etablerede vi netværket kort efter. De ressourcestærke ukrainere skulle overbevise de andre om ikke at forlade kone og børn for at gå i krig, men i stedet hjælpe dem, der kom herop.”

Det var begyndelsen for Ukrainsk Forening, der startede som et netværk, men som nu er en forening med bestyrelse og med tråde ud til over 450 personer.

Fredag aften mødes i alt 150 personer i relation til foreningen til spisning for at markere, at det i dag er et år siden, russerne invaderede Ukraine, og krigen startede.

Siden krigens udbrud er godt 30.000 ukrainere flygtet til Danmark. Ifølge tal fra fagforeningen Lederne er 7218 ukrainske flygtninge kommet i arbejde - heraf har 1093 fået et arbejde i kategorien landbrug, skovbrug og fiskeri.

”Et konservativt estimat er, at Agri Nord har hjulpet 30-35 ukrainere direkte med at få et arbejde i landbruget. Ellers er det landmændene, der selv er kommet i kontakt med en ukrainsk flygtning, og så hjælper vi med at registrere dem,” siger Vittus Bernlow.

Mangel på arbejdskraft

Krigens følger i Ukraine spredte hurtigt ringe i vandet i Danmark. For selvom Vittus Bernlow og Agri Nord fik overtalt flere ukrainere til at blive i Danmark, mistede flere landmænd ansatte, der rejste hjem for at kæmpe mod russerne.

Det gjaldt for eksempel den sønderjyske mælkeproducent David Spangsberg Pedersen, der fik et varsel fire timer før, hans ukrainske ansatte rejste til Ukraine, som AgriWatch tidligere har beskrevet.

Og dansk landbrug har været afhængig af den ukrainske arbejdskraft. Tal fra Danmarks Statistik viser, at over halvdelen af de 9586 ukrainske lønmodtagere i Danmark er ansat inden for landbrug, skovbrug og fiskeri.

Udover de ukrainere, der efter krigens udbrød rejste tilbage, lukkede tilgangen af ukrainske praktikanter også.

”Vi plejer at formidle 100 ukrainske praktikanter om året, og pludselig lukkede den kanal ned. For at komme hertil som praktikant, skal man komme fra de ukrainske landbrugsuniversiteter,” siger Vittus Bernlow og fortsætter:

”Den arbejdskraft manglede vi, men her har en del af de nyligt tilkommende dækket det hul, som opstod.”

Ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har landbruget en udfordring med at besætte sine ledige stillinger.

Styrelsens seneste rekrutteringsundersøgelse viser, at 24 pct. af landbrugsvirksomheders rekruttering var forgæves. Gennemsnittet på tværs af alle brancher er 27,5 pct.

Mange vil blive

Den nye arbejdskraft står heller ikke til at forlade Danmark efter krigen - i hvert fald ikke, hvis det står til en stor andel selv.

Ifølge en undersøgelse, som mediet Ritzau kunne offentliggøre, vil 4 ud af 10 ukrainere blive boende i Danmark, når krigen engang er fortid. Det er også et billede Vittus Bernlow kan genkende.

”Min 20-årige erfaring med østeuropæere er, at de normalt kommer op for at tjene penge. Når de så har været her i 1-2 år, vil de gerne blive her. Deres børn lærer dansk og får venner, og min erfaring siger mig, at de får et ben i hver lejr. Jeg tror, at mange vil blive heroppe, hvis de skal være her et eller to år mere på grund af krigen,” vurderer Vittus Bernlow.

Hvad sker der med foreningen, når krigen er ovre?

”Jeg har fortalt bestyrelsen, at vi tager det lange, seje træk. Der kommer også til at være et behov fra ukrainerne om tre år, og der kommer vi stadig til at holde liv i netværket og foreningen.”