Stor mælkeproducent donerer 100.000 til Ukraine-nødhjælp

Mælkeproducent Torben Pedersen har kunne se, hvor meget krigen i Ukraine påvirker sine ukrainske medarbejdere. Derfor donerer bedriften nu 100.000 kr. til Røde Kors.
Foto: Mosevang / Seges
Foto: Mosevang / Seges

Røde Kors i Ukraine får nu en økonomisk hjælp fra mælkebedriften Mosevang, der sender 100.000 kr. mod det krigshærgede land.

Mælkebedriften, der råder over 2000 køer, har tolv ukrainere ansat, og deres sorg over hjemlandets situation har efterladt et stort indtryk hos medejer og formand for Mosevang, Torben Pedersen.

”Det gør virkelig ondt på mig, og jeg ønsker bare at give vores bidrag til deres frihedskamp for at have et selvstændigt land. Jeg ser jo, hvordan de nu sender alt, hvad de selv har til overs for at hjælpe deres landsmænd,” siger Torben Pedersen i en pressemeddelelse.

Torben Pedersen håber, at flere danske landmænd vil følge trop.

”Det er nu, der skal gøres noget,” mener Torben V. Pedersen, der også har givet grønt lys for, at Mosevangs ukrainske ansatte, der bor på bedriftens ejendomme, må indlogere flygtede venner og familiemedlemmer.

Ukrainere udgør en stor andel af de medarbejdere, som befinder sig på danske bedrifter. Over 6000 ukrainere arbejder på danske bedrifter ifølge Landbrug & Fødevarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også