15.000 kalkuner skal aflives efter fund af fugleinfluenza

Et udbrud af fugleinfluenza nær Skælskør er det femte siden oktober 2022, oplyser Fødevarestyrelsen.
Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
AF RITZAU

15.000 kalkuner fra en farm ved Bøgelunde nær Skælskør skal aflives efter konstatering af fugleinfluenza.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

”For at begrænse fuglenes lidelser og for at forebygge smittespredning går vi og Beredskabsstyrelsen onsdag i gang med at aflive dyrene,” fortæller veterinærchef i Fødevarestyrelsen Mette Kirkeskov Sie i pressemeddelelsen.

Det er det femte udbrud af fugleinfluenza siden oktober 2022.

EU-lande barsler med vacciner til fjerkræ: ”Om få år vil det være en standard”

Dengang ramte sygdommen en mindre hobbybesætning på Als.

Én måned senere var det en kalkunbesætning ved Slagelse med 34.000 kalkuner. Kort før jul ramte det endnu en kalkunbesætning, denne gang på Lolland, med 36.000 fugle.

Første udbrud i 2023 kom 2. januar. Her måtte 50.000 høns ved Hedensted lade livet.

De mange smittede kalkuner bliver aflivet i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen.

Når fuglene er kørt væk, bliver hele ejendommen rengjort og desinficeret, inden den igen kan blive fyldt.

Danhatch-direktør: Fugleinfluenza-udbrud kan koste tocifret millionbeløb

Fødevarestyrelsen har tirsdag oprettet en restriktionszone ved den ramte besætning.

Det betyder, at det er forbudt i en radius af på 10 kilometer at flytte æg eller fjerkræ uden særlig tilladelse fra styrelsen.

”Vi må igen understrege, at det er uhyre vigtigt, at alle, der har fugle, følger reglerne og holder dem inde eller overdækket, så fuglene ikke kan blive ramt af smitte fra de vilde fugle,” siger Mette Kirkeskov Sie.

Fødevarestyrelsen hævede 21. november 2022 trusselsniveauet for smitte med fugleinfluenza i Danmark til højt.

Fugleinfluenza er ifølge Fødevarestyrelsen en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Den kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 procent.

Den smitter normalt ikke mennesker. Sygdommen har dog været påvist i sjældne tilfælde hos mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også