Konservative i nyt udspil: Ønsker CO2-afgift på landbruget

Med under en uge tilbage af valgkampen kommer De Konservative med klimaudspil med velkendt indhold, der indebærer en afgift på landbruget og kortere sagsbehandlingstid på vindmøller.
Foto: Mads Claus Rasmussen
Foto: Mads Claus Rasmussen
af ritzau

En CO2-afgift på landbruget. Mindre bureaukrati og dermed kortere sagsbehandling ved eksempelvis udbygning af havvindmølleparker. En økonomisk gevinst til de boligejere, der løfter deres boligs energimærke.

Det er nogle af de tiltag, der er med i det klimaudspil, som De Konservative er kommet med onsdag med under en uge til folketingsvalget.

En række elementer i udspillet er velkendt stof. Men diskussionen om en CO2-afgift har i den igangværende valgkamp været et tema.

De Konservative ønsker også at indføre en CO2-afgift på landbruget. Dog først når et nedsat ekspertudvalg har peget på, hvordan det bedst kan gøres.

Ekspertudvalget kommer efter planen med sine anbefalinger i begyndelsen af 2023.

”En CO2-afgift skal være med til at sikre, at landbruget når i mål med de udviklingstiltag, som er aftalt i landbrugsaftalen,” står der i udspillet.

Overblik: Hvilke partier er for og imod en CO2-afgift på landbruget

Socialdemokratiet og Enhedslisten har tidligere foreslået, at pengene fra en CO2-afgift skal gå til en landbrugsfond. Den skal dele nye tilskud ud til landmænd, der vil omstille til en mere klimavenlig produktion.

Også Venstre har meldt ud, at partiet ønsker en CO2-afgift på landbruget. Venstre betinger sig dog af, af afgiften indrettes på en måde, så den omstiller landbruget, som landbruget også selv ønsker det.

Derudover må afgiften ifølge Venstre ikke sende arbejdspladser ud af landet og lukke den danske fødevareproduktion.

En række andre borgerlige partier ønsker ikke en CO2-afgift på landbruget.

Dansk Folkeparti er i udgangspunktet imod. Danmarksdemokraterne har direkte afvist ideen om at indføre en CO2-afgift på landbruget.

Desuden vil De Konservative indføre en sagsbehandlingsgaranti for nye vindmølleparker. Kort fortalt skal sagsbehandlings-, godkendelses- og klageprocesser gå hurtigere og kunne klares inden for 12 måneder.

De Konservative vil også give en belønning til de boligejere, der løfter deres boligs energimærke. Udspillet er målrettet boligejere af parcel-, række-, kæde-, dobbelt- og stuehuse.

Disse kan se frem til mellem 20.000 og 60.0000 kroner, alt efter hvor mange energimærker, boligen løftes med.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også