Udfordrende solceller og svinesektor skærer 150 millioner af sjællandsk gods' toplinje

Holdingselskabet bag Bregentved Gods tabte flyvehøjde som følge af en lavere fortjeneste på svinesiden, mens forsinkede solcelleprojekter også spillede ind. Bundlinjen er mere end halveret.
Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Forsinkede byggeprojekter og en udfordret svinesektor bidrog til, at holdingselskabet bag Bregentved Gods må sande en tilbagegang for det seneste regnskabsår.

Godset, der driver svineproduktion på fire adresser samt er dybt investeret i solceller, kunne i det seneste regnskab, der blev afsluttet 30. juni 2022, præstere en omsætning på 730 mio. kr. - et fald på godt 150 mio. kr. året forinden.

Det fremgår af CMOL Holdings regnskab.

Det gav også udslag på bundlinjen, der faldt fra 313 mio. kr. i 2020/21 til 113 mio. kr. i 2021/22.

”Svineproduktionen har realiseret et lavere resultat end forventet grundet lavere priser, men mest af alt på grund af stigende foderpriser,” fremgår det af ledelsesberetningen, der fortsætter:

”Udviklingen og salget af solcelleparker er påvirket negativt af øgede materialeomkostninger og forsinkede byggeprojekter. En del af disse er udskudt til 2022/23-sæsonen.”

Omsætningen i svineproduktionen faldt fra 137 mio. kr. til 126 mio. kr. i perioden, mens etableringen af solcelleparker faldt med 180 mio. kr. til 442 mio. kr.

I starten af 2021 kunne Bregentved Gods-selskabet Begreen præsentere planer om et stort anlæg i samarbejde med tyske investorer. Anlægget skal lave strøm til 120.000 danske husstande årligt.

Bregentved Gods leverer omkring 120.000 grise årligt til Tican fra de fire sjællandske slagtesvineproduktioner på baggrund af indkøbte smågrise.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også