Politiet i Haag har beslaglagt protesterende traktorer

De hollandske landmænd valgte at gå imod myndighedernes foranstaltninger, og det har betydet beslaglæggelse af en række traktorer i Haag.

En række traktorer er blevet beslaglagt, efter de i forbindelse med den hollandske nationale helligdag ”Prinsjedagen” kørte i og omkring Haag i en protestaktion.

Det fortæller det hollandske medie NOS.

På grund af netop den nationale helligdag var der indført særlige foranstaltninger, netop på grund af forlydender om traktor-protester. Men det valgte en række landmænd ikke at overholde og protesterede blandt i det centrale Haag.

Derfor har politiet beslaglagt traktorerne, og ejerne kan se frem til en bøde, og så bliver det op til den offentlige anklager, hvornår de får maskinerne retur.

Hollandsk justitsminister Dilan Yesilgöz-Zegerius opfordrede på Twitter landmændene til at holde sig væk:

”Til landmændene på vej til Haag; lad traktoren blive hjemme!! Demonstrationer er tilladt, men ikke med store køretøjer. Traktorer konfiskeres af politiet. Tænk på sikkerheden for alle mennesker, der kommer til Prinsjedagen i dag,” skrev hun.

Protesterne er langt fra de første fra de hollandske landmænd, der er dybt utilfredse med regeringens klimalovgivning i landbruget. Over sommeren demonstrerede landmænd i titusindvis i hollandske byer og på veje.

Det har ført til en efterhånden længere række af dramatiske og farlige situationer, på grund af de store menneskemængder og også landmændenes udbredte brug af traktorer og halmballer, samt spredning af for eksempel gylle og jord på offentlige steder.

Læs AgriWatchs gennemgang af, hvorfor landbrugsreguleringerne i Holland er så væsentlige - og så vanskelige:

Ugelange demonstrationer fra tusindvis af hollandske landmænd: Forstå, hvorfor de smadrer og blokerer for millioner af euro

Hollandsk landbrugsformand klar til dialog med regering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også