Ny L&F-struktur endeligt vedtaget

Landbrug & Fødevarer får fra nytår en helt ny struktur. Den skal gøre organisationen mere slagkraftig i den offentlige debat, og samarbejdet internt tættere.
Foto: Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard

Fra nytår træder en ny struktur i kraft i Landbrug & Fødevarer, hvor primær- og virksomhedssiden bliver samlet i én samlet struktur.

Det fortæller landbrugsorganisationen i en pressemeddelelse, efter fællesbestyrelsen endeligt har vedtaget ændringerne.

Dermed går organisationen fra en struktur med syv ledelseslag til tre, som bliver organiseret i ét samlet formandskab med seks medlemmer, et forretningsudvalg med 30 medlemmer og en bred hovedbestyrelse på 77 medlemmer.

Den nye struktur er inspireret af erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv.

”Det er en stor styrke i vores interessevaretagelse at arbejde tæt sammen lokalt og nationalt – og samarbejdet mellem de lokale foreninger og Landbrug & Fødevarer bliver nu endnu tættere,” siger Søren Søndergaard, der har været formand for Landbrug & Fødevarer siden 2020.

I forretningsudvalgets 30 medlemmer vil 11 blive valgt af foreningerne, 11 af virksomhederne, seks af branchefællesskaberne kvæg, gris, planter, økologi, økonomi og fjerkræ, og dertil to såkaldte kompetencepladser, lyder det.

”Her kan vi se, om vi synes, vi mangler nogle spændende personer i forretningsudvalget, som samtidig ikke behøver at være valgt andre steder. Det giver mulighed for friske vinkler og måske blikke på erhvervet udefra. Alle kan jo have behov for at få udfordret sit tankesæt,” lyder det fra Søren Søndergaard.

Formanden løftede i april sløret for, at strukturen i Landbrug & Fødevarer trængte til at blive samlet.

”Det vil styrke vores arbejde og gøre Landbrug & Fødevarer stærkere og mere slagkraftig. Det vil forenkle vores set up og mødestruktur og gøre det tydeligere for vores medlemmer, hvilke beslutninger der træffes hvor, hvordan og af hvem,” lød det dengang fra formanden.

L&F-top åbner op om stor ændring i struktur: Flere bestyrelser skal samles i samme rum

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også