Forskere i nyt projekt: Kornsorter skal samarbejde for at overvinde tørke

En blanding af korn kan være fremtiden for landmanden, der vil beskytte afgrøderne mod lange tørkeperioder ifølge planteforskere fra Københavns Universitet, der lige nu undersøger, hvordan man kan fremme afgrøders modstandskraft.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Tørken har ramt landsbrugsafgrøder hårdt, fordi de ikke er fremavlet til at kunne modstå de nye ekstrem vejrforhold, som bliver mere og mere normale.

Derfor undersøger forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet i øjeblikket, hvordan man kan fremme afgrøders modstandskraft over for tørke. Det skriver Københavns Universitet.

Verdensnaturfonden: Vandmangel tager til i Europa

Formålet med forsøget er, at sikre landmanden et stabilt udbytte, uanset om der er tørke eller ej, ved at blande sorter med forskellige egenskaber, der både kan klare tørke og mere normale perioder. En blanding af kornsorter med lange og korte rødder kan være svaret.

”De sorter, der har dybe rødder fungerer som en hydraulisk pumpe, som pumper vand op fra undergrunden til de sorter, der har mere overfladiske rodnet. De er til gengæld bedre til at finde næringsstoffet fosfor og har et større optag af kulstof,” udtaler lektor Carsten W. Müller fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

”På den måde deles sorterne om ressourcerne i jorden og nyder godt af hinandens forskellige styrker. Det er i hvert fald vores teori.”

Forskerne skal nu i gang med at analysere alle resultaterne af et forsøg, som de igangsatte i foråret, hvor de såede med forskellige sorter af byg - nogle med få og lange rødder og andre med et vidtforgrenet rodnet i overfladen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også