Verdensnaturfonden: Vandmangel tager til i Europa
![Foto: PASCAL ROSSIGNOL/REUTERS / X00234](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article14337438.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7mg1m7ljxgm5ng8cnk2.jpg)
Vandmangel vil blive mere udbredt i Europa fremover. Det vurderer Verdensnaturfonden, WWF, som forudser tørke og lav vandstand en langrække steder på kontinentet.
”17 procent af Europas indbyggere kan blive direkte berørt af vandmangel i 2050,” siger naturværnsorganisationens svenske generalsekretær, Gustaf Lind.
Det sydlige Spanien, Grækenland og Tyrkiet vil blive hårdest ramt.
Tre fjerdedele af befolkningen i disse lande kan risikere vandmangel i fremtiden, vise analysen.
Den er baseret på data fra organisationens Water Risk Filter, som er kombineret med fremtidige klima- og socioøkonomiske scenarier fra FN’s klimapanel IPCC samt IIASA (Det Internationale Institut for Applied Systems Analysis i Wien).
Da de berørte lande er afhængige af landbrug og turisme, kan de også blive hårdt ramt økonomisk som følge af manglen på vand.
Ifølge WWF genereres omkring 80 procent af landenes bruttonationalprodukter i regioner, som er ramt af vandmangel.
Virkningerne af vandmangel vil ikke alene kunne mærkes i disse lande, pointerer WWF.
Organisationen peger på, at priser på varer fra de ramte lande kan forventes at stige, hvilket vil kunne mærkes af forbrugere og virksomheder i andre lande.
Relaterede artikler
Økologisk Landsforening kritiserer EU's krisepakker
For abonnenter
Langvarig tørke truer nu Kinas efterårsafgrøder
For abonnenter