Danmark erklæres fri for kvæg-sygdom

EU-Kommissionen har tildelt Danmark officiel status som fri for kvægsygdommen bovin virus diarré. Det sker efter en årelang indsats til gavn for den danske eksport.
Det seneste tilfælde af bovin virus diarré var i 2019, men i firserne havde mellem to tredjedele og tre fjerdedele af kvæget i Danmark antistoffer for sygdommen. | Foto: Finn Frandsen
Det seneste tilfælde af bovin virus diarré var i 2019, men i firserne havde mellem to tredjedele og tre fjerdedele af kvæget i Danmark antistoffer for sygdommen. | Foto: Finn Frandsen

Efter flere årtiers kamp for at komme kvægsygdommen bovin virus diarré til livs, er det nu endelig lykkes.

Forekomsten af sygdommen i danske kvægbesætninger er nu så sjælden, at EU-Kommissionen har tildelt Danmark officiel status som fri for den alvorlige sygdom, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Sygdommen forårsager blandt andet aborter og kalve, der dør tidligt eller mistrives, og har derfor været et stort problem for dyresundheden men også dansk eksport.

”Fraværet af sygdommen gavner den danske kvægeksport, og er med til at konsolidere Danmarks omdømme som et landbrugsland, der tager hånd om både dyrevelfærd og alvorlige husdyrsygdomme’, siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Charlotte Vilstrup, i meddelelsen.

Vigtig for eksport

Det seneste tilfælde af bovin virus diarré var i 2019, men i firserne havde mellem to tredjedele og tre fjerdedele af kvæget i Danmark antistoffer for sygdommen, som gik hårdt ud over dyrevelfærden.

Samtidig kostede sygdommen hvert år landmændene millioner i produktionstab og til bekæmpelse og behandling af deres dyr.

Med den nye status kan danske landmænd opnå markedsfordele, både når de sælger kvæg inden for EU og udenfor.

I dag er det kun Sverige, Finland, Østrig og dele af Tyskland, der ligesom Danmark, har status som fri for bovin virus diarré. Mange andre EU-lande slås stadig med bekæmpelse, eller først skal til at i gang.

Danmark kan nu kræve, at kvæg, der kommer fra ikke-BVD-fri EU-medlemslande til Danmark, skal være testet fri for sygdommen. Dyrene må heller ikke været vaccineret mod bovin virus diarré.

Global kødkoncern har købt en tredjedel af sine kvæg fra gårde skyld i skovrydning

Fødevarestyrelsen lancerer kampagne for at undgå smitte ved dyretransporter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også