Erstatningsplanen for de første minkavlere rykkes igen

Planen for prøveerstatning til en række minkavlere skubbes, så avlerne først kan forvente afgørelse i slutningen af året.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Først ved udgangen af 2022 kan de første 25 minkavlere forvente et udkast til afgørelse i deres erstatningssager, lyder det i en brev til avlerne, skriver Landbrugsavisen.

Ib Lundgaard, der er formand for Holstebroegnens Pelsdyravlerforening og selv en del af prøveerstatningsforløbet, er utålmodig, men også bekymret på sine kollegaers vegne.

”Det er en træls ting for os, der er i prøveforløbet, men vi er jo i proces. Det skubber jo det hele. Rigtig mange avlere er låst. Det er svært at gå i banken og bede om penge til et nyt projekt, når man ikke ved, hvornår man får erstatningen, og ved, hvor stor den bliver,” siger han til mediet.

Tidligere lød meldingen på, at minkavleren ville få et udkast inden sommerferien, men det bliver nu altså rykket med et halvt år.

Mens arbejdet står på både avlere og virksomheder i følgeindustrien holdes ved lige, ind til taksationskommissionerne har vurderet, hvor meget der skal uddeles i erstatning til hver enkelt.

De 25 avlere blev udpeget til at blive vurderet for at fastslå niveauet for den økonomiske erstatning, som de omkring 1100 danske minkfarme skal have. Ved udgangen af 2024 forventes alle erstatninger at være udbetalt.

Værdiansættelse af minkavleres farme er begyndt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også