Firstfarms køber mindre aktiepost i stort danskejet planteavlsselskab

Planteavlsselskabet Agri Invest, der ejer 10.000 hektar i Rumænien, får nu børsnoterede Firstfarms i ejerkredsen. Der er tale om en passiv investering, siger direktør.
Preben Hansen, formand for Agri Invest | Foto: PR/Agri Invest
Preben Hansen, formand for Agri Invest | Foto: PR/Agri Invest

Det børsnoterede landbrugsselskab Firstfarms meddeler torsdag, at selskabet har erhvervet sig 1,7 pct. af aktieposten i det danskejede planteavlsselskab Agri Invest til en samlet pris på 6,7 mio. kr.

Det fremgår af børsmeddelelse fra Firstfarms.

”Vi ser et potentiale i Agri Invest, der ejer og drifter 10.000 hektar jord i Rumænien. Vores køb af aktier i selskabet er en passiv investering i tråd med vores strategi om løbende køb, optimering og salg af jord,” udtaler Anders H. Nørgaard, adm. direktør i Firstfarms, i meddelelsen.

Nyheden kommer i kølvandet på, at Agri Invest i december 2021 annoncerede, at aktionærerne forsøger at sælge hele foretagendet.

Stort danskejet planteavlsselskab jagter salg for 750 millioner

For omtrent 750 mio. kr. kan man købe samtlige 10.500 rumænske hektar, maskiner og hvad der ellers hører sig til.

”Det gav respons i december, hvor vi annoncerede salget, men der er lang vej fra dialog, til at man har afsluttet en handel. Det kan være, det tager flere år endnu, fordi vi sælger kun, hvis vi kan få en god pris,” sagde selskabets formand Preben Hansen til AgriWatch i maj.

Han fortalte, at aktionærerne var samlet til generalforsamling onsdag den 18. maj, hvor det blev vedtaget, at et eksternt firma skal hjælpe med at stå for salget. Derfor bliver der nu skruet op for den målrettede salgsproces.

Preben Hansen fortæller i forbindelse med nyheden om Firstfarms investering, at det ikke ændrer på Agri Invests salgsplaner.

Udlandslandbrug runder 100 millioner i omsætning og skruer op for salgsproces

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også