Mens produktionen rasler ned får tysk notering nøk op

Den tyske slagtenotering løftes, efter produktionen i landet er faldet med 12 pct. i de seneste måneder.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

De tyske svineproducenter kan nu se frem til en højere betaling for sit kød i de kommende uger.

Således skriver Danske Svineproducenter i en meddelelse, at den tyske slagtesvinenotering stiger med 5 eurocent til 1,85 euro (13,78 kr.) fra i dag.

Stigningen kommer efter, at udbuddet af svin falder på tværs af Europa. Som AgriWatch tidligere har beskrevet, er produktionen i Tyskland faldet med 12 pct. gennem de seneste måneder.

”Efter de seneste helligdage stiger slagteriernes efterspørgsel nu i Tyskland. Tyske omsættere har således ikke længere problemer med at afsætte slagteklare grise, men det er svært at skaffe de efterspurgte slagtesvin til slagtning,” skriver Danske Svineproducenters markedsanalytiker Markus Fiebelkorn og fortsætter:

”Som følge heraf begynder priserne at stige. Som situationen p.t. ser ud, forventes der yderligere prisstigninger på det tyske marked i de kommende uger.”

Derved lægger den tyske slagtesvinenotering yderligere afstand til den danske, som for nuværende ligger på 11,10 kr. Danish Crown kommer med en mulig opdatering af prisen i morgen torsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også