Rådgiver frygter at tørke gør raps usælgelig

Rapspriserne er på et yderst højt niveau, men det tørre vejr risikerer at spolere udbyttet for de danske landmænd. Rådgiver mener, der er behov for over 30 millimeter regn de kommende uger.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Der har været meget langt mellem regnskyllene i foråret, og det kan få fatale konsekvenser for de mange rapsmarker, som i øjeblikket pryder det danske landskab.

Det skriver Jydskevestkysten.

”Vi står desværre midt i en kraftig tørkeperiode, og blandt andet rapsmarkerne har brug for mellem 30-35 millimeter regn inden for de kommende uger, hvis ikke vi skal risikere, at det hele tørrer ud. Så selv om kilopriserne er høje, er det slet ikke sikkert, at afkastet bliver, som vi håber. Faktisk risikerer vi, at tørke kan gøre en del af rapsen usælgelig,” siger Poul Bøving Christensen, næstformand i rådgivningsselskabet Kolding Herreds Landbrugsforening, til mediet.

Allerede i begyndelsen af maj skabte det knastørre vejr bekymringer.

Tørt forår skaber dybe panderynker: ”Vi holder vejret lige nu”

Flere uger i træk uden regn fik Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til at tegne hele Danmarkskortet rødt i sit tørkeindeks.

I dag er tørkeindkset på 9,3, hvilket betyder at der er en høj risiko for tørke. Ifølge DMI har man ikke målt så højt et indeks i maj, siden man begyndte at beregne det i 2005.

Tørken er et problem i store dele af Europa i disse uger, som AgriWatch løbende har beskrevet.

Endnu et centralt EU-land melder om usædvanligt varm vejr

Tørken kradser hul i europæisk høsthåb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også