Anne Arhnung træder ind i bestyrelsen hos en af landets største mælkeproducenter

Mælkeproducenten Jørn Kjær Madsen har fået en prominent personlighed i sin bestyrelse.
Således får den tidligere Landbrug & Fødevarer-direktør Anne Arhnung en stol ved bestyrelsesbordet hos Rønhave, der er en af landets største mælkeproducenter.
Det fremgår af erhvervsregistret.
Bestyrelsen udgøres nu af formand Verner Axelsen Holm og medlemmerne Anne Arhnung, Peter Nissen Clausen, Rasmus Riber Rasmussen og Jørn Kjær Madsen.
Anne Arhnung var indtil oktober 2021 direktør for landbrugets største interesseorganisation, men det stoppede brat som følge af Danbred-sagen og håndteringen af denne.
Med sine 3200 køer er mælkeproduktionen en af landets største. I det seneste regnskabsår kunne Rønhave præsentere et driftsresultat på 16,6 mio. kr., hvilket gav et overskud på 7,3 mio. kr.
Året forinden bød på underskud, hvor driftsresultatet endte på -3,2 mio. kr. og et underskud på 7,6 mio. kr.