AgriWatch

Fremtrædende erhvervsfolk vil accelerere landbrugets klimaomstilling med ny fond

En stribe fremtrædende erhvervsfolk sidder med om bordet i Copenhagen Infrastructure Partners’ nye fond, der er inspireret af energiøer og Storebæltsbroen. Fonden har særligt fokus på at accelerere landbrugets grønne omstilling.

Charlotte Jepsen, ledende partner i CIP Fonden. | Foto: PR

Det vakte international opsigt, da det i begyndelsen af 2021 blev annonceret, at Danmark vil etablere verdens første energiø, som bliver placeret i Østersøen.

Med inspiration fra enerigøen og andre store, langsigtede projekter som Storebæltsbroen har en ny såkaldt handletank med prominente erhvervsfolk i spidsen sat sig for at tage en rolle i at accelerere udviklingen af dansk landbrug og fødevareproduktion i en mere bæredygtig retning.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

”Fondens udgangspunkt er, at vi arbejder med langsigtede løsninger til de næste generationer. Vi vælger projekter ud fra, at de både er med til at bane vejen til et fossilt frit samfund og har et eksportpotentiale,” fortæller Charlotte Jepsen, der er indsat som ledende partner i CIP Fonden.

Hun har lang ledelseserfaring fra både det politiske apparat, direktioner og bestyrelser, senest som adm. direktør for FSR – danske revisorer i 13 år.

Nu har hun sat sig i spidsen for det daglige arbejde i CIP Fonden, der dette forår er etableret af Copenhagen Infrastructure Partners med formålet at udarbejde konkrete, implementerbare løsninger. De skal serveres til det politiske system, som kan tage projekterne videre.

Foruden landbruget har fonden udset sig digitalisering og infrastruktur som de to områder, hvor den vil udvikle projekter.

Løsninger til næste generation

Charlotte Jepsen vurderer, at CIP Fonden har en rolle at spille, fordi den agter at udarbejde langsigtede løsninger, der er med til at forme samfundet for de næste generationer.

Ifølge hende er netop det sværere at finde tid og ressourcer til i et ministerium eller en styrelse.

”Politikere har af gode grunde ofte fokus på at løse her og nu-problemer og ikke næste generations-udfordringer. Det er den opgave, vi har givet os selv. Vi arbejder efter langsigtet påvirkning,” forklarer hun.

Fonden blev søsat i april, og arbejdet er derfor i sin indledende fase. Omkring sommerferien forventer CIP Fonden at afholde sit første seminar, der skal være med til at definere, hvilke projekter den konkret vil arbejde videre med.

Vores perspektiv er, at industriteknologierne både kan være med til at binde og lagre CO2 og skabe nye indtægter for landbruget

Charlotte Jepsen, ledende partner i CIP Fonden

Målet er at levere to-tre projekter om året, og allerede nu har Charlotte Jepsen en idé om, at CIP Fonden vil dykke ned i, hvordan industriteknologier og landbrug kan flettes tættere sammen.

Et eksempel på det er, når affaldsprodukter fra landbruget gennem pyrolyse bliver til biokul, som binder kulstof i jorden og bliver omdannet til grønne gasser og videreforarbejdet til biobrændsler.

”Vores perspektiv er, at industriteknologierne både kan være med til at binde og lagre CO2 og skabe nye indtægter for landbruget. Det vigtige er, at landmænd og landbrugsvirksomheder bliver honoreret for klimaindsatsen den ene eller anden måde,” understreger Charlotte Jepsen og tilføjer:

”CO2-udledning bliver i dag bl.a. målt pr. dyr. Hvis en landmand reducerer eller binder sin CO2-udledning ved at levere ind til industrielle processer, skal han eller hun godtgøres for det.”

Konkrete forslag

CIP Fonden har erhvervsmand og opfinder Henrik Stiesdal som personligt medlem, mens virksomheden Stiesdal, der står bag pyrolyseteknologien Skyclean, er med som firmamedlem.

Charlotte Jepsen understreger dog, at bestyrelsen suverænt afgør, hvilke projekter der bliver igangsat, og hvilke der sendes videre til politikerne.

Pyrolyseteknologien har allerede stor politisk bevågenhed, da der er afsat betragtelige støtteordninger i blandt andet landbrugsaftalen. Men der er andre opgaver i den henseende, der skal tages hånd om, hvis den og andre teknologier hurtigt skal vinde indpas, mener Charlotte Jepsen.

”En ting er det teknologiske, men der er også behov for at få analyseret, hvilke barrierer der er, for at det bliver til virkelighed. Det kan være regulative og markedsmæssige barrierer. Det vil vi analysere og komme med konkrete forslag til, hvordan man kan løse,” fortæller Charlotte Jepsen, der også peger på græsprotien og grøn ammoniak som andre mulige teknologier, der kan indgå i et større projekt.

Vil tiltrække flere landbrugsvirksomheder

Ind til videre er DLG det eneste medlem blandt de traditionelle landbrugsvirksomheder, men ifølge Charlotte Jepsen er det ambitionen, at flere skal følge trop.

Også CIP Fondens bestyrelse har landbruget et tydeligt aftryk i form af den forhenværende adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung.

CIP Fonden er primært finansieret af Copenhagen Infrastructure Partner, der har forpligtet sig til at kanalisere 10 mio. kr. over i fonden årligt i seks år. Det skal forvaltes af et smalt sekretariat, som vil indgå i samarbejder med eksterne.

”Vi vil i høj grad benytte os af eksterne leverandører til at lave analyser, så vi får den ypperste ekspertise på banen,” forklarer Charlotte Jepsen.

Mere fra AgriWatch

Agri Nord sætter navn på ny topchef

Efter Kim Koch blev afskediget i april for ”økonomiske uregelmæssigheder” har Agri Nord fundet den nye person til rådgivningsselskabets toppost.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch