Firstfarms udskyder forventninger til ungarsk opkøb

Det børsnoterede landbrugsselskab betaler et tocifret millionbeløb for et ungarsk selskab, der omfatter afgrødeproduktion, siloanlæg og maskinpark. Men nu ventes opkøbet først afsluttet i tredje kvartal.
Foto: PR-foto Firstfarms
Foto: PR-foto Firstfarms
af marketwire

Firstfarms venter nu, at opkøbet af det ungarske selskab Try-Béta, som selskabets annoncerede den 14. december 2021, vil blive endeligt afsluttet senest i tredje kvartal 2022.

Tidligere var det ventet, at transaktionen ville være afsluttet ved udgangen af april 2022.

Firstfarms køber ungarsk landbrug med 1600 hektar

Købet omhandler jordlejekontrakter og afgrødeproduktion, siloanlæg og maskinpark. Købsprisen er som tidligere oplyst 26 mio. kr. og er betinget af endelig due diligence og myndighedsgodkendelser.

Efter afslutningen af handlen forventes driftsindtjeningen, EBIT, at blive påvirket positivt med 3-5 mio. kr. årligt, da købet giver væsentlige synergieffekter.

Det er uændret i forhold til meddelelsen fra Firstfarms i december.

Men selskabet kommer tirsdag med en ekstra information om, at købet i 2022 ventes at påvirke EBIT med 2-3 mio. kr.

Desuden oplyses, at købet ikke vil påvirke de udmeldte forventninger for 2022 om et EBITDA i intervallet 80-120 mio. kr. og et EBIT på 35-75 mio. kr.

Firstfarms leverer rekordresultat i toppen af prognosespænd

Firstfarms fremrykker planer om grøn energi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også